ERTEBØLLE: Normalt afholdes Grundlovsmødet i Ertebølle på Bjerget ved Landskabsudstillingen på Gl. Møllevej. Men i år var vejret så ustadigt med blæst og regn, at arrangørerne – Ertebølle Samvirke, kort forinden starten på mødet, valgte at flytte det til udeområdet ved Stenaldercentret
hvor der var læ og mulighed for at rykke indendørs hvis det blev nødvendigt. Heldigvis blev det sidste ikke aktuelt, men formand for Ertebølle Borgerforening, Jørgen Stenum sagde dog i sin velkomst foran de 200 tilhørere: Jeg tror det var en god ide, for her er læ og også sol.
Grundlovsmøde i Ertebølle for 20. gang i nyere tid
Fra Jørgen Stenum lød det videre: Med Grundlovsmødet i dag kan vi fejre flere jubilæer. Det vigtigste er selvfølgelig Grundlovens jubilæum. For 175 år siden blev Danmarks første forfatning nemlig underskrevet og det markerer et nyt kapitel i vores historie. Det andet jubilæum vi kan fejre synes vi også er værd at nævne, for i dag er det 20. gang – i nyere tid, at der fejres grundlovsdag her i Ertebølle. Traditionen startede i 2004 og den første taler var en lokal og landskendt, det var nemlig H.O.A. Kjeldsen. I dag er det med stor ære og respekt at vi byder velkommen til dette års taler, tidligere folketingsmedlem og tidligere formand for Folketinget Christian Mejdahl, og så er han jo også lokal!. Mejdahl var også taler til Grundlovsmødet i Ertebølle for 14 år siden, vi er derfor ekstra glade for at Mejdahl igen vil holde grundlovstalen her i 175-året.
Som tidligere formand for Folketinget kunne Christian Mejdahl da også røbe, at han var blevet inviteret til 175 års fejringen på Christiansborg. – Vi var inviteret derover, men vi skulle jo her til Ertebølle, så vi sagde nej.
Mere end en fridag
Christian Mejdahl lagde ud: Hvorfor festliggør og markerer vi Grundlovsdag? Er det for at få en fridag? Ja, sådan kan man godt stille det op. Og sådan er det også, hvis vi ikke er bevidste om hvad Grundloven står for.
Holdt en flot tale
Christian Mejdahl holdt en flot tale om Grundlovens betydning både historisk og ikke mindst for demokratiet. Som tidligere formand for Folketinget er Christian Mejdahl naturligvis helt inde i stoffet omkring grundlovens paragraffer og hvad der skal til for at lave en Grundlovsændring, som der kun har været behov for få gange.
-Altså 40% af alle stemmeberettigede skal stemme ja, når vi skal foretage en Grundlovsændring. Men det har ingen hast med at ændre Grundloven. Der skal meget vigtige grunde til efter min mening, lød det fra Mejdahl.
Grundlovsfædrene var så forudseende at Grundloven ikke stiller sig hindrende i vejen for at Danmark kan deltage i de internationale fora’er som vi ønsker, f.eks. FN, NATO, EU.
Grundloven er med sine 89 paragraffer kort og præcis. I mange andre europæiske lande er forfatningen betragtelig mere detaljeret og derfor er behovet for ændringer også mere åbenlyse end de er i Danmark.
Ny viden om Grundloven
Mejdahl gav i sin tale helt sikkert ny viden om Grundloven som tilhørerne ikke var bevidste om.
-For nogle år siden besluttede Folketinget at indføre en regel om, at hvis man kan samle 50.000 borgerunderskrifter for et forslag så skal det behandles i Folketinget. Den regel har vi efter min menig ikke brug for. Der er mange der bliver skuffede, når de erfarer at det de skriver under på slet ikke kan blive vedtaget. Grundloven siger, at det er Regeringen og Folketingsmedlemmerne alene, der kan fremsætte lov- og beslutningsforslag. Og ifølge folketingets lovsekretariat så kan det med borgerunderskrifter næppe ske indenfor Grundlovens rammer. Men det må de jo have fundet en løsning på. Nu bruger man den jo!
Ikke alle lande har demokrati som i Danmark
I Danmark har vi et repræsentativt demokrati og det har udviklet sig over årene. Det har været en lang proces hvor mange forskellige begivenheder og tendenser har spillet en rolle. Vi har også kendt til tilbageslag. Det samme gør sig gældende i landene omkring os i de her år, men der vil gå sønderlig mange år før alverdens lande deler vores demokratiopfattelse, selvom mange er på vej. Ikke alle steder i verden og heller ikke i vor verdensdel er demokratiet lagt i så faste rammer som i Danmark. Vi behøver kun at rette blikket mod de nye demokratier i det centrale Østeuropa.
Frihedsrettigheder ikke en selvfølge
Igennem generationer har vi i Danmark betragtet frihed som en selvfølge. Folkestyret som selvfølgeligt og respekten for liv, frihed og ejendom som selvindlysende. Men vi oplever i de her år, at der fra forskellig side bliver sat spørgsmålstegn ved disse værdier. Både her i Danmark og i andre lande. Vi må indse at opslutningen om folkestyret og respekten for de grundlæggende værdier og frihedsrettigheder ikke er en selvfølge. Friheden skal vindes, udvikles og forsvares i hver ny generation. Mange tænker ikke på i det daglige at rettigheder som ytringsfrihed, religionsfrihed, foreningsfrihed, forsamlingsfrihed, ligestilling og frie valg ikke er en selvfølge alle steder. Det man tager som en selvfølge, det kan alt for let blive en sovepude for os. F.eks. er ytringsfriheden en frihed som vi er stolte af, men den kræver også respekt. Jeg synes ikke at vi bevidst behøver at fornærme hinanden eller ydmyge hinanden i ytringsfrihedens navn
Alle 18-årige får tilsendt Grundloven
Alle der fylder 18 år og alle nye statsborgere får tilsendt en kommenteret udgave af Grundloven. Den praksis med at udsende Grundloven blev iværksat i 2005. Jeg fik som formand for Folketinget lov til at sætte dette projekt i gang. Grønlænderne får den også, men færingerne frabad sig at få den tilsendt. Lovmanden var bange for at der kom en reaktion på Færøerne som han slet ikke kunne styre. Men Grundloven siger jo i paragraf 1, at denne Grundlov gælder for alle dele af Danmarks rige. Derfor også både Grønland og Færøerne
Efter grundlovstalen var der fællessang akkompagneret af Grundlovstrioen, hygge og grundlovsgrillpølser og heldigvis holdt vejret tørt.
/cf
