ERTEBØLLE: Grundlovsmødet på ’Bjerget’ er igen blevet en fast tradition i Ertebølle, særligt efter at Ertebølle Borgerforening for 8 år siden genoplivede traditionen, der i tidligere tider hørte blandt tilløbsstykkerne blandt grundlovsmøderne i Nordjylland
Traditionen med Grundlovstale holdes i hævd på ’Bjerget’ i Ertebølle. Årets taler var Samuel Frederiksen
Godt 100 mødte sidste søndag, på Grundlovsdag, frem i Ertebølle for at høre dagens grundlovstaler, Samuel Frederiksen, der ud over at drive spille- og kulturstedet Ertebælgen i Ertebølle også har været skoleinspektør og musikskoleleder i den tidligere Farsø kommune. Senest blev han modtager af Farsø Kulturråds Nytårspris 2010, for gennem mange år at have præget egnens sang og musikliv.
Som gæst til dette grundlovsmøde, havde man sine forudgående gisninger om hvad Samuel Frederiksen dog ville bruge som ”rød tråd” i sin Grundlovstale. For politiker er Samuel Frederiksen ikke – og dog alligevel på sin egen måde, som han stod der på talerstolen med Dannebrog i front.
Som Samuel Frederiksen indledningsvis selv fortalte, havde han fået frie hænder af Ertebølle Borgerforening til sin tale – og den kom til at dreje sig om gæld – om at skylde sit land respekt og om at være i gæld til dem som tog bøvlet før os, for at sikre os demokratiske rettigheder, tolerance og frihed
Vi har arvet en vigtig grundlov. Vi hænger på en livsvarig afbetaling på vores gæld til de mennesker som har sørget for at kæmpe for os. En gæld, som kun gør vort samfund bedre ved at afdrage på.
Formand for Ertebølle Borgerforening, Hanne Maribo, takkede Samuel Frederiksen for sin fine tale med sin betragtning om, hvad det er for en gæld vi går rundt og bærer på.
Grundlovsmødet fortsatte med kaffe og kage og efterfølgende ”vise-musikalsk” underholdning af Samuel Frederiksen og organist og leder af Shanty-kortet Lasse Nielsen.
Mødet blev blæst af med en festlig fanfare ud over Ertebølle og Fjorden.
Samuel Frederiksen sluttede sin grundlovstale af med at sige: – Ligesom Jeppe Åkjær plejede at gøre, så slutter vi af med en vise, for bedre at kunne huske de væsentlige budskaber:
1. Jeg prøver på at fange en tanke som er svær,
Det’r lige før det lykkes, men den gi’r mig besvær,
Før var der ingen grænser, jeg klared’ alting selv,
Men nu har man fortalt mig, jeg har en kæmpegæld
2. Jeg vil så nødig tro på, at jeg er kriminel,
Jeg har da altid planlagt, at jeg vil vær’ reel.
Jeg financ’erer selv hver en lille bagatel,
Så det gør mig forundret med den der kæmpegæld
3. De siger jeg fra starten har levet på kredit,
For jeg fik mange gaver leveret kvit og frit.
De siger man bli’r skyldig for det man ta’r imod,
Så jeg må nok erkende et kæmpe regnskabsrod.
4. Hvis der skal præmieres, så kommer Danmarks først,
Og blandt de mange plusser er friheden vel størst!.
Så sandt at sige fik jeg i pose og i sæk,
Men takken for det hele, den fik jeg vist gemt væk.
5. Så er jeg altså skyldig i denne kæmpegæld,
Og her står jeg alene, den må jeg klare selv.
Nu må jeg altså sty’r mig fra al den ud’omssnak.
Det er på høje tide, jeg lær’ at sige tak.
