Grundlovsfest i Gislum som i gamle dage

GISLUM: – Bare rolig, det handler ikke gamle klæder og fælles grødfad, lyder det fra Knud Erik Segerström på vegne af Gislum-Vognsild menighedsråd, der står bag Grundlovsfesten i Gislum.

En hyggelig dag med hyldest til de gamle traditioner
Det handler om at få en hyggelig eftermiddag og aften og hylde de gamle traditioner, som har været ude på landet i mange generationer.

Med Grundlovsfesten fejres den første danske grundlov fra 5. juni 1849, og det den og de senere grundlovsændringer har givet af dansk demokrati.

Asger Andersen står for grundlovstalen
Årets taler er Asger Andersen, formand for Vesthimmerlands Kommunes sundhedsudvalg.

Årets taler ved grundlovsfesten i Gislum er Asger Andersen, formand for Vesthimmerlands Kommunes sundhedsudvalg

Også for børn og deres kæledyr
En anden landbotradition er afholdelse af dyrskuer i det fri. Pladsen i præstegårdshaven er dog trods alt ikke til, at der afvikles et dyrskue i fuld skala. Det bliver i fri fortolkning gennemført som et børnedyrskue, hvor børnene kan komme og vise deres kæledyr frem. Og som det hører sig til, er det naturligvis med bedømmelse og præmieoverrækkelse. For børn der ikke har kæledyr kan der hygges med leg i haven og ved spejdernes bål. 

Hygge med kaffe, kage og pølser
-Nogen sidder jo nok og tænker, hvad man så bliver mæt af sådan en dag, når der ikke er grød. Til eftermiddag serveres der kaffe og lækkert hjemmebag. Til aften er grillen klar, hvis man har medbragt mad til tilberedelse, og ellers åbner pølsevognen kort tid efter, hvor man kan spise sig mæt for 25 kr. pr. person.

Og til det med klæderne…..man kommer bare afslappet påklædt til en dejlig eftermiddag og sommeraften i præstegårdshaven i Gislum. Tag evt. et tæppe med, hvis der skulle blive lidt køligt hen under aften, lyder det videre fra Knud Erik Segerström.

Et arrangement for alle
Gislum-Vognsild Menighedsråd glæder sig til at se rigtig mange børn og voksne til arrangementet. Kom og nyd kaffen, det sociale samvær, børnenes dyr, børnenes leg i haven og ikke mindst grundlovstalen.

-Arrangementet er for alle, og man er meget velkommen til at støde til alt efter, hvordan det nu passer ind i ens dag, lyder opfordringen fra Knud Erik Segerström.

/cf

Se annoncen for Grundlovsmødet her

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: