FARSØ: Farsø Festens Grisefest fredag aften er uden sidestykke festens mest populære programpunkt, og ligesom tidligere år, må man melde udsolgt af spisebilletter.
Udsolgt på 49 minutter
Da Farsø Festen den 1. august udbød grisefestbilletterne til salg var de udsolgt på blot 49 minutter. I forvejen havde festen solgt billetter til festens 22 VIP sponsorer.
Så der vil være fyldt ved bordene i festteltet, når 685 personer bænker sig til helstegt pattegris med tilbehør fra Det Lille Slagteri.
Husk bordreservation
Annette Engsig fra Byfestkomiteen opfodrer grupper, hvis de ikke allerede har gjort det, at reservere bord hos Centerkiosken senest i morgen torsdag kl. 12.00, hvorefter vi i byfesten går i gang med bordplanen.
-Kom gerne i god tid. Vi har i år valgt at åbne dørene allerede fra kl. 17.30. hvilket er en halv time tidligere end de foregående år. På den måde kan alle komme på plads og få købt sig drikkevarer, inden ”grisen” serveres kl. 18.30, siger Annette Engsig. l
Lettere i baren
Formand for Farsø Festen, Palle Bro Kristensen tilføjer: – For det første er priserne de samme som sidste år, og ligesom tidligere, har vi for at gøre det lettere for alle, lavet et rabatstempelkort, med plads til 10x drikkevarer. Det betyder mindre håndtering af kontanter og betalingskort for såvel gæster som hjælperne i baren, men selvfølgelig kan man fortsat betale som man har lyst til – også for en enkelt øl, sodavand, drink eller en flaske vin. Nyt på drikkekortet i år er Gin Hass, som flere gæster har spurgt til.
Og ikke at forglemme, hører Shu-bi-trio med til Grisefesten. Orkestret formår at skabe den rigtige feststemning i teltet der leder op til dans.
Billetlugen åbnes igen kl. 21
– Selvom man ikke har sikret sig en spisebillet, er det ikke ensbetydende med, at man
går glip af festen, siger Annette Engsig, for efter spisningen, kl. 21.00 åbner vi billetlugen igen, hvor man kan komme ind til festen for kr. 50,-. Og på det tidspunkt er festen jo stadig ung!