FARSØ: 776 personer skal til grisefest i forbindelse med Farsø Festen i år. Mandag aften satte Farsø Festen størstedelen af de populære billetter til salg i forbindelse med Hot Sommer.
Den første køber stillede sig i kø allerede kl. 14.45 på Centergangen i Farsø Rådhuscenter. Det var over to timer før at billetsalget blev givet fri kl. 17.00.
På det tidspunkt var køen vokset til tæt på hundrede købelystne grisefestdeltagere. Køen strakte sig godt 30 meter gennem centret.
Men køen var ekspederet efter kun 23 minutter, hvor byfestkomiteen kunne melde udsolgt.
I de 776 billetter hører også de grisefestbilletter som festens mange VIP sponsorer har købt igennem deres sponsorat.
/cf
Om Farsø Festen 50 år – grisefesten
En af de helt store success’er ved Farsø Festen er den store grisefest, som er gået hen og blevet festens absolutte højdepunkt. Billetterne bliver revet væk, og der er folkefest på tværs af generationer. Der var faktisk også grisefest på programmet ved den første fest i 1974, hvor den var kombineret med et ”tyrolerbal”. Festen byder traditionen tro på fællessang med Farsø Valsen, og det er et imponerende syn når alle deltagere danner ”futtog” i det store festtelt.