FARSØ: Som en nyhed – og som afløser for tidligere tiders Jule by Night, kommer torsdag til søndag i denne uge til at stå på Great Christmas Days i Farsøs butikker. Der vil være julehyggelig underholdning, men også mulighed for at vinde sig en ekstra gave, fordi man handler i Farsø.
Lørdag vil der nemlig være ballongaver for samlet kr. 10.000 på højkant. Gaverne er handelsgavekort, Farsø Vin og æblemost. Man kan sprænge en af de røde balloner der svæver over Centertorvet i Farsø Rådhuscenter hvis man lørdag har handlet i Farsøs butikker. Man skal vise en bon for et køb for over kr. 300,-
Men tag endelig også børnene med, for der vil være optræden af den hylende sjove bugtaler, komiker og tryllekunstner Peter Nørgaard. Han har tidligere gæstet Farsø og såvel børn som voksne lå flade af grin, når han præsenterede hans næsvise figurer Hunden Charlie og Dragen Dennis. De kommer begge til Farsø, men børn og deres familier kan også glæde sig til sjovt og overraskende trylleri.
Søndag vil der være afhentning af julesokker i julemandens værksted, ligesom 4. klasse fra Farsø Skole vil gå luciaoptog på centergangene.
Mens de voksne kunne vinde en ekstra julegave lørdag er det søndag børnenes tur. Her kan de ved at fremvise mors eller fars indskøbsbon fra en handel i Farsø på dagen på over kr. 200,- spinne på lykkehjulet på Centertorvet. Er der gevinst – og det er der 50% chance for, så er der udsigt til bland-selv slik eller gavekort.
Du kan læse meget mere om Great Christmas Days i Farsø, i juleavisen. Avisen er naturligvis også smækfyldt med julegave ideer fra butikkerne. LÆS JULEAVISEN HER

