Golfsucces på feriemesse

HVALPSUND: Feriemessen ”Ferie for Alle” var i den forgangne weekend en meget succesfuld oplevelse for Hvalpsund Golfclub og Sport & Academy som udstillere.

Her ses Hvalpsund Golf Club og Sport & Academy’s stand på feriemessen ”Ferie for alle” i weekenden. Som det ses, var der stor interesse for at høre nærmere om golfophold i Hvalpsund.

Standen, som var opstillet i ”Golfhallen” blev flittigt besøgt og kastede mange nye forbindelser af sig.

For Sport & Academy’s vedkommende var der stor interesse for golfophold både for enkeltpersoner og for grupper, som hvert år tager på tur for at opleve nye golfbaner. Især synes det at være vigtigt at et ophold kan tilpasses de enkeltes ønsker, så man får lige den oplevelse man håber på.

Hvalpsund Golfclub gjorde sig bemærket med et super tilbud på greenfee, så nu håber golfklubben på, at de der benyttede sig af det særlige messetilbud tager venner og familie med til golfbanen i Hvalpsund. Nogle af gæsterne ytrede at de allerede har besøgt banen, og vil bruge det gode tilbud til at nyde den fantastiske bane igen.

De to messeudstillere er godt tilfredse med udkommet af messen, og allerede nu besluttet på, at tage af sted igen til næste år for at skaffe nye kunder.   

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: