GATTEN: I forbindelse med ombygningen og udvidelsen af Himmerlands Golf og Country Club har stedet besluttet, at det 33 år gamle navn også skal bringes up-to-date. Derfor vil golfcentret i Gatten fremover gå under navnet Himmerland Golf og Spa Resort.
– I takt med, at vi gennem de seneste 1 ½ år har arbejdet målrettet med at skabe nogle helt unikke rammer, har vi samtidig vurderet, at tiden er kommet, hvor vores i forvejen bredt kendte navn ligeledes skal tilpasses de snart færdigbyggede centerrammer – dette til trods for, at vi stadig ikke er helt færdige med projektet, siger adm. direktør Claus Birk Larsen.
Spa – et nyt kerneområde
Som det nye navn indikerer, er vores andet store kerneområde nu spa afdelingen, som både fungerer godt i kombination med golf, men som også kan agere drivkraft i de måneder af året hvor golfspillet oftest ikke er aktuelt i Danmark. Denne afdeling får også sit eget nye navn, som understøtter badtemaet og det at afdelingen kan fungere selvstændigt uden om resten af resortet. I daglig tale hedder SPA & Wellness afdelingen ”Nordic Spa Himmerland”
Herudover får vores nye konferenceafdeling også meget opmærksomhed, og som en del af det samlede resort har vores konferencegæster mulighed for at nyde godt af alle de aktiviteter vi har ”onsite”. Vi mener at det at holde konference ude af byen, er bemærkelsesværdigt anderledes og noget alle burde unde sig selv.
Fordybelse og ro findes i Himmerland
Med højt til loftet og med udsigt til de grønne dale og bakker, der leder tanker tilbage på en svunden tid, er der netop tid til fordybelse og ro til at koncentrere sig om det man er her for! …At tankerne måske en gang imellem falder på den golfrunde man skal spille når mødet er færdigt, eller de timer man kan nyde i Nordic Spa Himmerland, i fitness centret eller i aktivitetscentret inden middagen, ja det kan vi desværre ikke forhindre, lyder det videre fra Claus Birk Larsen.
New course på højt internationalt niveau
Sideløbende med centerbyggeriet, har vi ligeledes arbejdet målrettet på at få New Course hævet op på et højt internationalt niveau. I tæt samarbejde med Philip Spogard, Greenmakers, Ocmis Watersupply og ikke mindst den meget branche- og anerkendte, Per Gundtoft, skrider arbejdet på New Course planmæssigt frem og er nu i gang på det sidste hul – hul 18.
Arbejdet er nu så fremskredent, at vi forventer banen er klar til soft opening omkring september. Der vil blive meldt ud omkring åbning af banen i sensommeren, når vi er sikre på, at den er spilbar og klar til mødet med de danske golfere. Old Course står i fineste stand i øjeblikket og mange har allerede spillet en runde på ”gamle bane”.
Golfbaner skifter også navn
Med Lars Larsens enorme entusiasme og engagement i Himmerland, er der i kulisserne blevet arbejdet på, at få samlet de ”interne familietråde” i Himmerland. Dette manifesteres ved, at banerne – samtidig med genåbningen af New Course – skifter navne, og derfor kan vi med meget stor glæde og stolthed oplyse de nye navne, som bliver GARIA Old Course & BackTee New Course.
– Vi håber naturligvis at de nye navne vil blive vel modtaget, men har selvfølgelig forståelse for, at der vil være en overgangsperiode før de sidder på rygraden. Det er jo ikke sådan at ændre navn efter 33 år!! Ikke desto mindre mener vi at det er det rigtige at gøre samtidig med at de nye rammer åbner dørene, siger Claus Birk Larsen.
Vi glæder os til at byde alle velkommen i de nye rammer i sensommeren, og til at vise hvad vi har arbejdet så hårdt på igennem det sidste 1½ års tid…..og hvem ved, om der ved samme lejlighed er andre spændende begivenheder at byde på?, slutter Claus Birk Larsen