Golfbane eller ej?

Farsø Menighedsråd

Farsø Menighedsråd

Af: Farsø Menighedsråd, formand Hans Jørgen Nielsen

Foranlediget af læserbrev bragt af Per C. Torp i Farsø Avis, onsdag den 1. maj 2024, vil menighedsrådet gerne give sit svar.

Det er helt op til læseren at forestille sig en reguleret kirkegårdsplan. Vi mener dog at man skal have en ”god fantasi”, for at kunne definere det som en golfbane!!

Baggrund for arbejdet med udviklingsplan for kirkegården i Farsø, udspringer af, at menighedsrådet i forrige valgperiode modtog henvendelser, med ønske om alternative gravstedsformer på gammel kirkegård, netop de former som vi kan tilbyde på ny kirkegård. Menighedsrådet satte derfor et udvalgsarbejde i gang over emnet. Samtidig kunne vi tydeligt se udviklingen med flere og flere tomme gravsteder, som ikke ønskedes fornyet. Arbejdet med udviklingsplaner har derfor ført til omtalte plan, som skal være grundlag for en myndighedsgodkendelse, gennem provsti og stift. Menighedsrådet forventes at godkende udviklingsplanen, på sit møde, tirsdag den 7. maj 2024.

Gennem hele processen, har det været vigtigt for menighedsrådet, at give nuværende gravstedsejere bedst mulig opbakning til netop at kunne bibeholde sit gravsted, så lang tid som muligt. Altså helt efter eget ønske. Derfor traf menighedsrådet en beslutning i november 2023 der lyder: ”De nuværende gravstedsejere har lov/ret til fortsat anvendelse af deres erhvervede gravsteder. Familiegravsteder bevares, og indtænkes i ny plan. Der lukkes for ny salg af gravsteder i reguleringsplanens område”.

Samtidig har det været menighedsrådets ønske, at kunne styre en udvikling for brugen af de med tiden frigjorte gravsteder, som de nuværende gravstedsejere ikke længere ønsker at bruge. Dette for ikke at skulle se på en kirkegård, hvor snart halvdelen henligger ubenyttet.

Menighedsrådet har pligt til at lade en kirkegårdskonsulent se på opgaven og konklusionen er blevet at lade en landskabsarkitekt udarbejde en plan for udviklingen på kirkegården. Menighedsrådet har afgivet sine ønsker til planen og landskabsarkitekten har herefter udarbejdet en plan, som tilgodeser vores ønsker. Vi syntes selv at det er blevet til en god plan, som netop giver plads for kulturhistorien med sine traditionelle kistegravsteder, omkranset af hække, og samtidig giver kirkegården mulighed for de nye gravstedsformer som efterspørges i dag. Det hele i en harmonisk plan med plads til såvel gammelt som nyt.

En del af baggrunden for reguleringsplanen er ligeledes at bevare den kulturhistoriske kirkegård som er beliggende nord for kirken. Ved at undlade salg af nye gravpladser syd for kirken, bliver der større salg af gravpladser nord for kirken, hvorved der bliver færre tomme gravpladser her.

Menighedsrådet har valgt af bringe den verbale del af reguleringsplanen, samt enkelte skitser af planen. Den samlede plan kan ses på den elektroniske Farsø Avis (www.farsoavis.dk), og senere efter vedtagelsen i MR, på kirkens hjemmeside.

Hvis nogen ønsker yderligere oplysninger om reguleringsplanen kan man møde op til orienteringsmøde i forbindelse med det kommende valg til menighedsrådet. Mødet afholdes tirsdag den 14. maj 2024 kl. 19.00 i sognegården.

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her:

Farsø Avis
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.