Gnisten fylder 15 år

VESTER HORNUM: Motion og samvær for kræftramte i Vesthimmerland har i år eksisteret i 15 år og man mødes fortsat hver mandag formiddag i Firkløveren i Vester Hornum.

-Vi kalder os “Gnisten” til gavn og glæde for såvel deltagere som frivillige fra Kræftens Bekæmpelse, fortæller Jette Pedersen, Hyllebjerg, næstformand i Lokalforeningen for Kræftens Bekæmpelse i Vesthimmerlands Kommune

Man kan møde andre med sygdommen og mødes til en snak og hyggeligt samvær og lidt gymnastik og anden fysisk aktivitet.

Initiativet til Gnistens aktivitet med gymnastik, dans og hjernesjov blev taget af Kræftens Bekæmpelse i 2010 og er senere overgået til LOF. Men de frivillige har fortsat deres arbejde med at hygge om deltagerne med kaffe og nybagte boller.

Fysioterapeut Lisbet Andersen, Trend, har alle år været en engageret og stabil leder og mange frivillige har ligeledes været med fra starten.

Hvis man er interesseret i at vide mere om Gnisten vil der være åbent hus i forbindelse med Kultur- og Sundhedsugen i starten af næste måned.

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her:

Farsø Avis
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.