Glæde og stort tillykke fra Støtteforening

FARSØ: Vi lytter jo altid særlig intenst, når det er Regionens førstedame, der melder det positive ud vi har hørt i dag.

Ud over rosende fra formand for Støtteforeningen for Farsø Sygehus, Chr. Bach Iversen, så fulgte der også en hilsen og en flaske Farsø Vin til hver af sygehusets 281 medarbejdere fra Støtteforeningen.

Der var også en ekstra flaske Farsø Vin til Regionrådsformand Ulla Astman, som formand for Støtteforeningen Chr. Bach Iversen her overrækker til hende.

Det gør os fortrøstningsfulde vedrørende Farsø Sygehus´ fremtid. Vi hører det som en slags livsforsikring, lød det fra formand for Støtteforeningen for Farsø Sygehus, Christian Bach Iversen i sin tale ved overrækkelsen af Patienternes Pris 2016 på Farsø Sygehus i dag.

Se Christian Bach Iversens tale på Farsø Avis facebook eller læs talen her:

Fra Støtteforeningen her ved sygehuset skal der lyde et hjerteligt til lykke med den velfortjente pris. Det glæder os meget, at der igen er blevet sat fokus på den gode behandling og den store patienttilfredshed, som Farsø Sygehus er kendt for, og som sygehuset her tidligere har modtaget store priser for. Og nu har den ortopædkirurgiske afdeling sørget for, at det sker igen.

Jeg vil også gerne sige tak til Ulla Astman for de pæne ord. Det er så dejligt, når du kommer her på sygehuset, for det sker altid i en god og positiv anledning. Og dem har der været nogle stykker af.

Vi lytter jo altid særlig intenst, når det er regionens førstedame, der melder ud, og det, vi har hørt i dag, gør os fortrøstningsfulde vedrørende Farsø Sygehus´ fremtid. Vi hører det som en slags livsforsikring.

Jeg vil da også gerne i dagens anledning sige, at et andet stort politisk parti i aftes havde opstillingsmøde, og her blev spidkandidaten spurgt af en meget tilfreds og fornøjet patient, der havde fået ny hofte her i Farsø, om han nu kunne være sikker på, at han også kunne få den anden hofte udskiftet her i Farsø, hvis det skulle blive aktuelt. – Svaret lød:

-Ja, det kan du. Man kan helt sikkert få ny hofte i Farsø langt frem i tiden. De gør det rigtig godt i Farsø.

Så det tyder på, at vi kan være ret så fortrøstningsfulde m.h.t. regionsrådsvalget næste år. Når to så fremtrædende politikere udtaler sig sådan om Farsø Sygehus, skulle der ikke være fare på færde.

 Men tilbage til den pris, vi er samlet for at fejre i dag. Vi siger igen hjertelig til lykke, og vi vil gerne markere det ved at give en lille ting til alle(en hilsen sammen med en flaske Farsø Vin – red.), som er ansat her på sygehuset. Vi hører så mange anerkendende ord om alle afdelinger her på sygehuset, og om den venlighed og hjælpsomhed, man som patient og pårørende møder hos alle, der arbejder her.

Dermed vil vi gerne sige – ikke 1000 – men 281 TAK. På den måde kan der netop blive én til hver.

 

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her:

Farsø Avis
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.