FARSØ: Alle børn i gårdbørnehaven Valhalla har de seneste 14 dage arbejdet med emnet trafik. Der er blevet øvet trafiksange, lavet papkasse biler, øvet sig i at gå sikkert i trafikken, som iøvrigt blev afsluttet med en gå-prøve.
Alle børn havde tegnet trafiklys bag på T-shirts, som var sponseret af Sparekassen Farsø. Alle fik indsigt i, hvordan man kommer sikkert frem, og hvordan man skal bruge cykelhjelm.
På sidste dagen skulle børnene tippe en 13’er og alle børn svarede rigtigt. Derefter fik de alle højtideligt udleveret et diplom under store klapsalver.