Genvalg til regionrådsformand

NORDJYLLAND: Genvalgt som regionrådsformand for Nordjylland blev Ulla Astman, Gistrup fra Socialdemokratiet med ikke mindre end 48.586 personlige stemmer.

Socialdemokraterne – med heriblandt Mogens Ove Madsen fra Aars, fik så flot et valg med 132.252 stemmer(41,5% af samtlige stemmer), at de fra 1. januar 2018 kan sætte sig i 18 af de 41 stole i Regionsrådet.

Konstitueringen betyder også at regionen har valgt Venstres Lone Sondrup som 1. næstformand(10.576 stemmer) og SF’s Lene Linnemann som 2. næstformand(2.263 stemmer)

– Jeg synes vi er landet en god aftale, som giver alle regionsrådsmedlemmer mulighed for spændende opgaver. Jeg er rigtig glad og ser frem til samarbejdet med mine 40 kollegaer i det nye regionsråd, siger regionsrådsformand Ulla Astman.

Fordeling af de politiske poster
Aftalen medfører, at regionens Forretningsudvalg bliver på 16 pladser med følgende fordeling på partier: A får 6 pladser, V 4, O 2, C 1, Ø 1, F 1 og B 1.

Der nedsættes 6 rådgivende udvalg med kommissorier gældende for hele valgperioden med hver 9 medlemmer: Udvalg for Akutområdet og Almen Praksis, Udvalg for Service, Kvalitet og Patientsikkerhed, Udvalg for Psykiatri, Udvalg for Det Specialiserede Socialområde, Udvalg for Regional Udvikling, Udvalg for Klima og Miljø

Det nye regionsråd er sat
De personlige stemmer er talt op, og det står nu klart, hvilke politikere, der skal sidde i det nye regionsråd i Region Nordjylland. Ud af de 41 pladser besættes de 16 af nye medlemmer af det kommende regionsråd.  

Disse fem kandidater fik flest stemmer: Ulla Astmann(A), Gistrup, 48.586 stemmer. Per Larsen(C), Hjørring, 10.925 stemmer. Lone Sondrup (V), MariagerFjord, 10.675, Lina Hundebøll Jespersen(V), Thisted 4.291 stemmer, Thomas Hav(A), Nørresundby 3.887 stemmer. 

I alt blev der afgivet 333.674 stemmer til Regionrådsvalget, hvilket giver en stemmeprocent på 71 %

 

 

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: