Galleri 14 fejrer 7 års fødselsdag med åbent hus

FARSØ: I dag åbner Galleri 14 på Nørregade 14, dørene for alle interesserede, da 7-årsdagen skal fejres.

Jørn Bjerre, som var med til at skabe denne ”kulturelle isbryder”, vil holde tale på baggrund af tiden, der er gået, og hvad man har i vente.

Da Galleri 14 kom på landkortet for 7 år siden på Nørregade 14, var det som afløser for byens boghandel på denne adresse og for at kunne tage 4 etager og ikke mindre end 700 m2 udstillingsareal i brug.

Det kommer nu de 12 kunstnere til gode, samt gæsteudstillerne, som løbende får mulighed for at vise sine værker frem.

Afslutningsvis skal der traditionen tro udvælges et af kunstnergruppens værker til at være julemærke for Lions Club. Temaet, der arbejdes ud fra er ”Gammeldaws jul”, og det særligt udvalgte julemærke vil kunne købes op til jul. Overskuddet går til Julemærkehjemmet i Hobro.

Fødselsdagen er nærmest startskuddet på en serie af aktiviteter i Galleri 14, da der også er julemarked i november med gløgg, æbleskiver, boder og andre aktiviteter.

Dernæst holder Bakkegårdens børnehave fernisering i samarbejde med galleriets forkvinde Laila Eskedal i slutningen af november. De har fremstillet 54 fantastiske malerier, der vil pryde galleriet i december måned.

En kulturel lækkerbisken er i vente, når der er skotsk aften – ”Burn’s Night” i januar, men først skal alt det andet vist vises og evt. spises…        

 

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: