ERTEBØLLE: I lørdags stod Ertebølle Strand Camping for 3. år i træk bag en motionstur til fordel for Knæk Cancer. Dagen var valgt sammen med genindvielsen af Ertebøllestien.
Ca. 50 deltagere, heraf flere fra Kræftens Bekæmpelses lokalafdeling i Vesthimmerland, begav sig ud på 2,3 km, 3 km, eller 10 km.
10 km ruten(den røde rute) – som er en loop rute med start/mål ved campingpladsen, følger en del af Ertebøllestien langs Limfjorden mod syd og fører tilbage mod nord via skov og grønne stier i sommerhusområdet.
Uanset hvilken rute deltagerne valgte, ventede der efter gåturen kaffe og kage i Cafe Ertebølle på campingpladsen.

Ingrid Brandt kunne oplyse, at deltagerne tilsammen havde doneret kr. 5.105,- til Knæk Cancer fra Ertebølle.
/cf
