Fuldt hus til fællesspisning og sangaften i Strandby

STRANDBY: Sidste tirsdag stod Strandby Borgerforening i samarbejde med Menighedsrådet Strandby, Louns og Alstrup for en aften med fællesspisning og fællessang.

Sangkraft Vesthimmerland stod for underholdning og sang.

Aftenen startede med spisning og derefter blev efteråret sunget godt ind. Her kunne alle være med, også selvom man ikke synes at man er god til at synge. Som Mette og Brian fra sangkraft sagde: – Alle kan synge, man skal ikke være flov, vi skal have mere sang ind i livet!

Og det må siges, at der blev sunget igennem.

-Folk var oppe at stå, så det var en ren fest at se, fortæller Zita Hansen fra Strandby Borgerforening.  

Efter en times hyggelig fællessang blev aftenen rundet af med æblekage og kaffe samt en masse snak.

Der var tæt på fuldt hus i Strandby Hallens cafeteria, da der sidste tirsdag var indbudt til fællesspisning og sangaften.

-Vi var hele 60 personer til denne dejlige aften, så hvis man hører at folk er begyndt at synge i Strandby-området, ja så er det Sangkraft ved Mette og Brian der er årsagen til det. En stor tak skal lyde til de frivillige som hjalp med borddækningen og oprydningen, som er en stor hjælp for vores skønne Strandby, siger Zita Hansen.

/cf

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her:

Farsø Avis
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.