FARSØ: Ligesom mange andre operationsafdelinger, har også ortopædkirurgisk afdeling på Farsø Sygehus i et stykke tid kørt på nedsat kapacitet grundet mangel på anæstesisygeplejersker.
Det er nu løst.
-Vi har nu fuld bemanding i anæstesien på Farsø Sygehus og dermed er der igen ”lys” på alle 6 operationsstuer, fortæller cheflæge og ortopædkirurg Poul Hedevang Christensen.
Det betyder, at kapaciteten og antallet af operationer i 2023 vil være på niveau med antallet i 2019, som var det hidtil højeste.