FUIK’s Venner skyder året i gang med aktiviteter og støtte til FUIK

FARSØ: Allerede kort inde i det nye år har der været gang i aktiviteterne hos FUIK’s Venner. Det fortæller foreningens formand, Jens Røschmann, som ser tilbage på en travl start på 2026.

Ungdomskoncert ikke den succes man havde håbet på
I samarbejde med Messecenter Vesthimmerland blev der den 31. januar afholdt en koncert med fokus på et yngre publikum. På trods af stærke navne på plakaten blev arrangementet dog ikke den publikumsmæssige succes, man havde håbet på. FUIK’s Venner bidrog som praktisk hjælp ved arrangementet, og med støtte fra AL Sydbank lykkedes det alligevel at sikre et mindre økonomisk overskud.

Alle genvalgt til bestyrelsen
Midt i februar blev der afholdt generalforsamling i klubbens lokaler i hallen. Her blev der fremlagt beretninger fra både formand og kasserer, og regnskabet viste, at 2025 også havde givet et pænt afkast til FUIK. På valg til bestyrelsen var Lene, Per og Jørn, som alle blev genvalgt. Bestyrelsen har efterfølgende konstitueret sig med Jens Røschmann som formand, Lene Kjerstein K. som kasserer og Gitte H. Pedersen som sekretær. Derudover består bestyrelsen af Per Rask, Poul Poulsen, Nicklas Poulsen og Jørn Brøndum.

Vennerne klar med stadionplatter ved hjemmekampe
FUIK’s Venner har også været aktive i forbindelse med klubbens seniorhjemmekampe. Den 2. april var der premiere på Sparekassen Danmark Arena, hvor de populære stadionplatter og drikkevarer igen blev tilbudt til publikum. Arrangementet blev taget godt imod, og foreningen har indgået et samarbejde med REMA 1000 i Rådhuscentret som samhandelssponsor. Der er allerede planlagt flere salgsdage i løbet af foråret.

FUIK’s Venner har indgået et samarbejde med REMA 1000 i Rådhuscentret som samhandelssponsor. Det er særligt omkring varer til stadionplatter og drikkevarer, når der er hjemmekampe på stadion. Her ses Jens Røschmann og Rema 1000 købmand Daniel Ingemann.

Klublotto i gang igen
Samtidig er der netop udsendt gentegning af lodder til det populære klublotto. FUIK’s Venner håber, at eksisterende deltagere fortsætter, og at nye vil komme til. Et lod koster 101 kroner, og der trækkes fire gange årligt lod om gavekort på henholdsvis 500, 200 og 100 kroner, som kan bruges i lokale butikker tilknyttet Handelsstandsforeningen. Interesserede kan kontakte et bestyrelsesmedlem eller møde op ved hjemmekampene, hvor der også sælges lodder.

Vindere af klublotto

Vennerne har doneret 145.000 til moderklubben
I jubilæumsåret 2025 har FUIK og klubbens ungdomsafdeling modtaget omkring 145.000 kroner i støtte fra FUIK’s Venner – et bidrag, der understreger foreningens betydning for den lokale fodboldklub.

/cf

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her:

Farsø Avis
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.