FUIK’s Venner lader op til indefodboldstævne

FARSØ: Om tre uger finder det populære indefodboldstævne, der i år har fået navnet Vestjysk Bank Cup, sted i Dronning Ingrid Hallerne.

Det er traditionen tro FUIK’s Venner der er arrangør af stævnet, som tiltrækker både lokale spillere men også spillere fra resten af Jylland i Eliteturneringen.

Formand for FUIK’s Venner, Jens Røschmann fortæller at stævnet skal være for alle, der gerne spiller fodbold, uanset om det er for hyggens skyld eller alvor – altså for at vinde.

FUIK’s Venner har netop åbnet for tilmeldingerne til Vestjysk Bank Cup. Der spilles tre turneringer: Firma/Familie/Hyggebold, hvor mange lokale deltager. Damesenior, hvor der kan blive flere lokalopgør og altså Eliteturneringen for herresenior, hvor der kan samles point til DM.

-Der er ingen tvivl om at Elitespillerne kommer til Farsø for at vinde, både point til DM og pengepræmier, så det vil blive nogle intense kampe der kommer til at udspille sig i opvisningshallen i Dronning Ingrid Hallerne om søndagen, fortæller Jens Røschmann og tilføjer. Elitespillerne turnerer rundt, og de kommer fra et lignende stævne i Løgstør, dagen forinden, så de er tændte!.

Men der er også hyggebold, altså hvor lokale firmaer, gader, familier og vennegrupper stiller op med hold. Det er en god anledning til at mødes over fodbold, heppe på hinanden og få en hyggelig lørdag.

-Men der skal naturligvis også være noget at spille om, så derfor har vi indlagt nogle spurtpræmier ud over der naturligvis er præmier til vinderne, fortæller Jens Røschmann.

Jens Røschmann står dog langt fra for stævnet alene. For kampprogrammet og opstillingen i hallen, står Søren Kristensen og Torben Sørensen. For speak begge stævnedage står Jens Chr. Pedersen.

Til at dømme kampene begge dage har FUIK’s Venner allieret sig med Aalborg Fodbolddommerklub.  

/cf

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: