FUIK udnævnes til DBU børneklub

FARSØ: Når fodboldklubben FUIK på lørdag har standerhejsning på Farsø Stadion som markering på starten på udesæsonen for ungdomsspillerne, så finder der også en udnævnelse sted.

Rikke Øgaard, næstformand i FUIK’s bestyrelse og medlem af FUIK’s ungdomsudvalg, fortæller at FUIK det seneste års tid har gjort sig klar til certificeringen.

Det er sket med udarbejdelsen af en børnepolitik for klubben og ansættelsen af en børneudviklingstræner.

Disse to elementer samt andre DBU krav for certificeringen er nu opfyldt.

-Vi har ansat Thomas Pedersen som børneudviklingstræner. Det er ham som vil være bindeleddet mellem DBU og klubben og skal vejlede trænerne for FUIK’s ungdomshold, fortæller Rikke Øgaard.

At blive DBU Børneklub betyder at klubben arbejder målrettet med børnefodbolden som en vej til at skabe bedre fodboldoplevelser for børnene i klubben.     

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: