FUIK’s Venner har gang i aktiviteterne igen

FARSØ: – Vi håber at corona’en endelig har sluppet grebet, så sporten igen kan slå sine folder. Det har været hårde måneder at komme igennem, og de har desværre sat sine spor i mange sportsklubber, lyder det fra formand for FUIK’s Venner, Jens Røschmann og fortsætter:

FUIK har også været ramt af vigende interesse fra medlemmer som jo altid har dyrket fodbolden men nu håber vi at tiden er til at se fremad.

Der er allerede vist flotte resultater. Vi har igen 1. holdet i Jyllandsserien, hvilket er godt gået med unge spillere af ”egen avl”. Derfor er det selvfølgelig vigtigt, at vi som støtteforening (FUIKs Venner) stadig forsøger at støtte økonomisk til ungdomsafdelingen. Det kræver en del arbejde i ”kulissen” med aktiviteter som kan frembringe penge/økonomi til at støtte det arbejde som gøres i FUIKs ungdomsafdeling, fortæller Jens Røschmann.

FUIKs Venner er i gang med forberedelse af flere aktiviteter som skal gå af ”stablen” i løbet af de næste måneder bl.a. salg af juletræer, FUIK Cup 11.og 12. december i Dronning Ingrid hallerne, julebal på hotellet, fyrværkerisalg sammen med lokale XL Byg og i vinterferien, Hoppe-Legedage.


Her ses den anden vinder af den seneste udtrækning i FUIK’s Venners klublotto, Kristian Pedersen. Her ses han sammen FUIK’s Venners formand Jens Røschmann, der kunne overrække gevinsten nemlig et gavekort til Farsø Handelsstandsforenings butikker. 

Løbende er vi selvfølgelig i gang med FUIKs Venners klublotto hvor der udtrækkes tre vindere fire gange årligt. Gevinsterne er gavekort til Farsø Handelsstandsforenings butikker, denne gang pålydende kr. 3.200 i alt.

Vi er glade for samarbejdet med Handelstandsforeningen og det er skønt at kunne overdrage disse gevinster til vinderne som jo har støttet FUIKs Venners arbejde med at hjælpe ungdomsarbejdet i FUIK.

-Vi i bestyrelsen glæder os til at komme rundt og hilse på vore sponsorer da vi i slutningen af oktober skal ud for at ”tegne” annoncer i forbindelse med FUIK Cup i starten af december. Vi håber, at man har lagt mærke til, at der er speedet op for de sportslige aktiviteter i FUIK og vi håber selvfølgelig, at vi har lagt corona’en bag os, slutter Jens Røschmann.

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: