FUIK og DGI bag særlig motionsdag for elever på Farsø Skole

FARSØ: Det har siden 1982 været tradition at eleverne på Farsø Skole har deltaget i Skolernes Motionsdag.

I starten var det skolen selv der arrangerede dagen, men de seneste år har lokale foreninger været medarrangører af dagen.

Således også i år. Her havde den lokale fodboldklub FUIK søgt penge fra DGI’s foreningspulje til dagen. Puljen har været særligt rundhåndet efter Corona og der var derfor kr. 23.000 til at gøre godt med til 4., 5. og 6. klasse – altså mellemtrinnet på Farsø Skole.

Det betød af DGI troppede op med instruktører og aktiviteter, der virkelig kunne få pulsen op hos eleverne.

-Nogle mødte op med fodboldstøvler, da de troede det var fodbold, siden FUIK var arrangør. Støvlerne blev hurtigt lagt til side, da det var helt andre aktiviteter vi havde på programmet fortæller Jesper Holt idrætskonsulent fra DGI, der havde arrangeret dagen sammen med 5 DGI instruktører og desuden fik hjælp fra tolv 8.-9- klasses elever fra Farsø Skole, som har vist interesse for at indgå i instruktør eller lederarbejde i idrætsklubberne.

Det DGI havde planlagt for dagen, som var opdelt i 2. afdelinger var en sjov og aktiv dag med fællesskabet i fokus. Årgangene var således opdelt i hvert et pige og et drenge hold. Der var således seks hold og seks stationer som holdene skulle stifte bekendtskab med.


Lærer Kristian Færge havde fået en særlig opgave af pigerne i 5 klasse, nemlig at passe på deres øreringe, så de ikke mistede dem under den vilde leg på motionsdagen. 
Og der var virkelig fart på med lege som rundbold, ”banke bøf”, kluddermor, fangeleg, mosle leg, ”alle mine kyllinger”. Aktiviteter og lege som eleverne ikke havde fået noget at vide om på forhånd, men store smil, lidt hvin og ikke mindst høj aktivitet vidnede om, at det var noget de kunne lide.


Her ses de 12 hjælpere fra 8.-9. klasse på Farsø Skole, der beredvilligt trådte til for deres kammerater på motionsdagen.     

Også instruktørerne fra DGI og 8.-9. klasserne var i hopla. De følte at de klikkede godt med denne aldersgruppe. Derfor var Rikke Øgaard fra FUIK’s ungdomsafdeling også ”arbejdsløs” i de timer hun havde meldt sig til at hjælpe.

-Der er slet ikke brug for mig, de klarer det så godt selv, så jeg har gjort mig nyttig til at sortere i de gamle FUIK trøjer i boldskuret i stedet, lød det fra Rikke Øgaard, da hun en efter en tid dukkede op i det flotte solskinsvejr på boldbanerne for at se til at alt var okay. 

-Sidste år havde vi et lignende motionsdagtilbud til indskolingen, fortæller Jesper Holt, men her ”spillede” vores aktiviteter ikke lige så god. De er for små.

Derfor var indskolingen i år også med deres egne lærere i Farsø Søanlæg for at have deres egen dag her med opgaver og lege. Udskolingen, altså 7., 8- og 9. klasse var taget i Uhrehøje Plantage på Robinson tur.

Rikke Øgaard kunne i øvrigt fortælle, at der fredag aften var afslutning på udesæsonen for ungdomsafdelingen i FUIK. Her var der arrangeret aktiviteter og fællespisning.

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: