FUIK deltog i Vildbjerg Cup for 40. gang

FARSØ: Som traditionen tro i FUIK bød sommeren igen på Vildbjerg Cup.

Denne gang for 40. gang med FUIK’s deltagelse. Hvilket også blev belønnet fra stævneledelsen. Som det ses på billedet, fik FUIK en pokal som symbol på sin mangeårige deltagelse. Pokalen er nu kommet i klublokalet og står flot til vidne om traditionen.

Fra stævneledelsen lød det, at de er glade for FUIK’s deltagelse. Samtidig lød der også en stor taknemmelighed for den måde, FUIK behandler faciliteterne på og er ordentlige over for alle. Bl.a. derfor har FUIK beholdt Vildbjerg Cups bedste camp-placering gennem alle årene. Pokalen blev overrakt til formand, Magnus Bojer. Herefter blev der taget fællesfoto og mange af spillerne fik taget billeder med pokalen.

I år havde FUIK seks hold med.

-Det er en stor fornøjelse at se store og små heppe på hinanden og hygge sig på tværs. Jeg håber på at vi kan få overbevist flere om at deltage igen næste år, fordi Vildbjerg Cup er helt specielt og dyrker fælleskabet i klubben på tværs af alle aldre og køn. Der skal lyde en stor tak til trænerne, som vælger at bruge noget af deres ferie på at tage med, lyder det fra FUIK’s formand Magnus Bojer. 

FUIK’s U17 drenge vandt meget flot guld i Nordomatic cup.

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: