ULLITS: Ullits Friskole står bag flere pengegivende aktiviteter henover året. Det er både egne aktiviteter som afholdes i Ullits, men også opgaver hvor frivillige tager ud for at tjene penge til friskolen.
I lørdags drog 45 frivillige til Fyrfest i Viborg, for at stå i bar og tjene kr. 60.000 til Ullits Friskole.

De frivillige var både forældre, bedsteforældre, tidligere elever og folk der bare gerne ville gøre en god gerning for at lave penge til friskolen til lyden af Lukas Graham, Christoffer, Minds 99 og mange flere.
-Det var en rigtig god dag i den gode sags tjeneste, og vi er klar til at tage af sted igen til næste år, lyder det fra Britta Knudsen fra friskolens bestyrelse.
/cf

