Friplejehjemmet Hesselvang fejrede 10 års jubilæum – FOTOS

HVALPSUND: Den 25. april 2015 blev Friplejehjemmet Hesselvang indviet. I dag markerede friplejehjemmet sit 10 års jubilæum med Åbent Hus og om aftenen en festmiddag for nuværende- og tidligere bestyrelsesmedlemmer samt nuværende- og tidligere medarbejdere.

Leder Pia Nielsen, Beboer Johnny og bestyrelsesformand Henning Clausen tog imod gæsterne til Åbent Hus arrangementet

Til Åbent Hus arrangementet kiggede 75 tilmeldte forbi. Arrangementet startede med sandwich, kage og bobler, for såvel besøgende som beboere som var samlet i fællessalen.

Beboerne og de 75 gæster nød jubilæumssandwich, kage og bobler.

Huset vist frem
Herefter blev der budt på rundvisninger rundt i huset. På disse ture deltog flere, som ikke tidligere havde set stedet, men havde hørt så meget godt om Friplejehjemmet.

-Vi glæder os meget over interessen for stedet, og vi inviterer jævnligt seniorgrupper på besøg, så de kan se det og fortælle om Hesselvang, fortæller formand for Friplejehjemmet Hesselvang, Henning Clausen.

Tæt på ikke at blive til noget
Henning Clausen førte også an på den første rundvisning i huset.

Der var også mulighed for at se huset. Formand for friplejehjemmet Henning Clausen førte an på den første rundvisning.

Han indledte med at fortælle, at friplejehjemmet var tæt på ikke at blive til noget. På første side i et ringbind har han gemt artiklen ”Nu smider vi håndklædet i ringen”.

Det skyldtes, at kommunen forlangte en al for høj pris for de gamle bygninger, så økonomien ikke kunne hænge sammen. Det endte heldigvis med – efter noget politisk pres, at Hesselvang blev solgt til vurderingsprisen.

Udvidet og ombygget for 30 mio. kr.
Selve byggeriet stod på i et års tid til et totalt renoveret – og delvist nybygget friplejehjem med 24 lejligheder skabt for 30 mio. kroner. Det blev en harmonisk sammenkobling af det nye og gamle Hesselvang.

Der var mulighed for at se hvordan beboerne boede

Imponerende belægningsprc på 99,23
-Vi har en belægningsprocent på 99,23 %. Det er udsædvanligt højt, fortæller Henning Clausen. Lejlighederne står kun tomme imens de er ved at blive klargjort til den næste beboer.

Alle beboere har en flot udsigt og egen terrasse
Selv fra soveværelset

Har tænkt på udvidelse
Det har naturligvis også fået bestyrelsen til at tænke på at udvide med flere lejligheder, men problemet er at der ikke er mulighed for at udvide på det nuværende areal, så der skal tænkes i andre baner.

-Under alle omstændigheder vil vi kun udvide hvis det er rentabelt, og ikke mindst kan bevare den samme nærhed til beboerne som vi har nu, siger Henning Clausen.

Halvdelen af Hesselvangs beboere kommer fra andre kommuner, hvilket kan hænge sammen med at de pårørende bor i Vesthimmerland.

Friplejehjemmet Hesselvangs flotte haveanlæg

Nærhed og aktiviteter
På Friplejehjemmet spiser personalet sammen med beboerne. Det giver nærhed og så nyder beboerne at få nyt udefra. Hovedparten af maden laves i friplejehjemmets centralkøkken.

For nogle år siden byggede Hesselvang til, det var for at få mere plads i aktivitetsrummet. Rummet benyttes meget og kan deles i to rum med en fløjdør, så flere aktiviteter kan finde sted samtidig. Tit sker aktiviteter sammen med støtteforeningen Hesselvangs Venner.

Friplejehjemmet har også dyrehold; heste, geder, høns, undulater og akvariefisk. Beboere har også mulighed for lade deres hund eller kat flytte med ind på friplejehjemmet.

Man er ikke i tvivl om at Friplejehjemmet Hesselvang ligger i Hvalpsund

Økonomisk ansvarlig
Henning Clausen fortæller at Friplejehjemmet er meget økonomisk ansvarlig. Derfor investeres der ikke i noget, som der ikke forvejen er sparet op til eller bevilliget af fonde. Det er det nye anlæg Frøsang Bakke, musikhaven, markiser og andre store ønsker gode eksempler på. Og når ønskerne bliver opfyldt er der også ekstra meget glæde, hvilket bliver fejret sammen med beboerne, de frivillige og andre som inviteres til at benytte faciliteterne.

Solceller på taget
Der er for nogle år siden også investeret i solceller på taget, som producerer 9.600 kWh. Hele produktionen bliver brugt i huset, da beboerne, i modsætning til mange andre, er hjemme når solen skinner og bruger strømmen når den produceres.

Forhandling om ny overenskomst
Henning Clausen fortæller, at der lige nu forhandles om den nye overenskomst med kommunen.

-I virkeligheden ligger vi ikke langt fra hinanden, så det løser sig helt sikkert.

/cf

Friplejehjemmet Hesselvangs værdigrundlag(uddrag):
Vi har skabt et hjem for beboere i særklasse. Her skal man ikke lave om på sine vaner eller uvaner om man vil. Her skal hver enkelt beboer føle at det er ens eget hjem, og bestemme hvad der skal foregå, for her er ikke langt fra ide til handling. Det er et hjem, hvor de ansatte er på besøg for hjælpe til med de ting beboerne ikke længe kan klare. Maden bliver lavet på stedet, og der er mulighed for at ens ægtefælle og husdyr kan flytte med ind.

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her:

Farsø Avis
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.