test

Fremtidens seniorlandsby placeres i Farsø

FARSØ: Farsø bliver udgangspunktet for placeringen af en helt ny landsby for seniorer, der har lyst til at bo i fremtidens boliger, der indrettes med moderne teknologi og de nyeste faciliteter indenfor de eksisterende muligheder.

På tirsdag præsenteres projekt seniorlandsby i Farsø for omverdenen. Her er et eksempel på en boligmodel, som vil blive præsenteret nærmere.

Seniorlandsbyen Farsø forventes placeret i nærheden af søen og Farsø sygehus, der åbner op for størst mulig hjælp til selvhjælp og bidrager til tryghed for den enkelte og fællesskab både mellem de enkelte beboere, men også i forhold til lokalsamfundet.

Ideen med projektet er at udvikle og afprøve et koncept for en udstyknings- og bebyggelsesmodel, hvor den enkelte selv råder over sin bolig og eventuelt det nærmest omgivende areal (have), medens et større areal udlægges til fælles område, og som samtidig falder godt og naturligt ind i et eksisterende bymiljø.

En stor lokal gruppe blandt Farsø´s erhvervsliv og lokale ildsjæle har sammen med Vesthimmerlands kommune, OK fonden, Arkitektfirmaet BY og Bygning fra Nykøbing Mors, Søren Christensen, tidl. Rørbæk Centret arbejdet med projektet gennem flere år, og nu er styregruppen for projektet parat til at præsentere projektet for hele omverdenen, som vil ske på tirsdag i byrådssalen i Aars.

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: