FREDBJERG: I rækken af rundvisninger i anledning af den Vesthimmerlandske Kulturarvsmåned, var turen fredag aften kommet til Fredbjerg Ødekirke.
I middelalderen lå der en kirke ved Fredbjerg på bakken umiddelbart øst for Uhrehøje plantage.
I mange år har sagn og andre mere eller mindre troværdige oplysninger berettet om kirken ved Fredbjerg. I 1974 blev den for første gang stedfæstet. Efter arkæologiske udgravninger i 1998, ved man faktuelt at der har været en kirke og hvor den lå.
Nu pensioneret arkæolog ved Aalborg Historiske Museum, Jens Nielsen stod for udgravningerne i 1998 og 1999.
Samme Jens Nielsen var i fredags kommet til Fredbjerg for at informere om udgravningerne og hvad man fandt frem til. 25 tilhørere, fortrinsvis fra Fredbjerg og Omegns Beboerforening, spidsede ører og fik de faktuelle resultater af udgravningen præsenteret.
Pensioneret arkæolog ved Aalborg Historiske Museum, Jens Nielsen(i sort t-shirt) fortæller om udgravningen af Fredbjerg Kirke, som han var udgravningsleder for i 1998.
Der blev utraditionelt bygget en trækirke. Et materiale der hænger sammen med økonomi på den fattige egn, hvor der var langt mellem husene, og hvor sognet ganske vist var stort, men få til at betale, der på det tidspunkt ved kirkens opførelse kom ind gennem tiende.
Tiende betød aflevering af en 1/10 del af bøndernes afgrøder. Den blev delt i tre dele: til opførelse og vedligeholdelse af kirkerne (kirketiende), til underhold til præster (præstetiende) og til kongen (kongetiende).
Jens Nielsen fortæller, at den arkæologiske undersøgelse påviste en kirkegård med 808 grave på et areal på 45×45 meter. En afdækning af 7 grave, viser at der var tre typer grave: fra et hul i jorden, tildækket med et bræt eller en fuldt udstyret trækiste. Der var ingen kirkedige udenom, kun en skelgrøft til at markere den indviede jord. Selve kirken var på 13,5 meter x 5 meter. Stolpehuller viser at kirken både har haft skib og kor. Desuden har der ligget en tiendelade på 11 x 4,5 meter ca. en meter udenfor kirkegården.
Efter de arkæologiske undersøgelser blev alt dækket ned igen. Den fredede jord fik påfyldt 30 cm. ekstra muldjord, og i dag er arealet landbrugsjord.
Tilhørerne i fredags skulle derfor bruge deres fantasi, for at kunne se kirken og tiendeladen for sig. For foran sig så de kun en majsmark.
Grunden til at der ikke ligger en kirke der i dag er at kirken brændte ned. Jens Nielsen fortæller at der er flere sagn om dette. Men faktum er at kirken ikke blev genopbygget, som mange andre kirker gjorde – sågar i sten, altså granitkvadre. I stedet blev Fredbjerg Sogn lagt under Farsø Sogn, og så brugte man kirken der.
I dag står der kun en skilt på stedet, der beretter om Fredbjerg Kirke, man finder den i Uhrehøje Plantages østlige ende, 1 km. fra Fredbjerg langs den gule vandrerute, hvis man selv skulle få lyst til at besøge stedet, hvor der også ligger en gravhøj.
Sagnet om Fredbjerg Kirkes nedtagning(nedbrænding)
I Nærheden laa en Gaard, kaldet Fredbjerggaard, der boede engang to adelige Junkere, af hvilken den ene hed Hr, Iver. De bejlide til to adelige Frøkner, som hver Dag klædte sig i Silke og Fløjel og ofte kom for at høre messe i Fredbjerg kirke. Men da de havde fæstet dem, blev de begge utro og lod sig indtage af tvende andre Frøkner på den Gaard Vestergaard, der nu er lagt øde. Da de først nævnte Frøkner erfarede deres Bejleres utroskab, gik de til fredbjerg Kirke og tog den Sacramentet paa at de ville hævne denne Utroskab. En julemorgen tog de deres sølvbundne Knive, gik til Kirken og myrdede hver sin Bejler, da disse gik ud af kirken.
Formedelst denne Besmittelse kom Fredbjerg Kirke i band, saa at man nu kun kan vise Stedet, hvor den stod . Men for at sone denne Brøde, gav Frøknerne deres Gaard til præstebolig for en ny kirke, som derefter blev bygget, og den blev kaldet Taarup eller Taare-Torp, for ved dette navn at vidne om de angerfulde Taare, som Synderinderne siden have udgydet i Bodfærdighed. De tvende sølvbundne Knive vare endnu i lang Tid derefter at se i Sognet, og der vare altid Blod på dem”
Citat fra folkemindesamleren J.M. Thieles bog fra 1843: Danske folkesagn, Bind 1
