Fransgård udvikler i samarbejde med Danida

FREDBJERG: Fransgård Maskinfabrik A/S har gennem det seneste år arbejdet på et Danida Business Explorer projekt, med henblik på at forbedre infrastrukturen i Tanzania.

Fransgård har i samarbejde med en lokal konsulent haft en tæt dialog med mange forskellige myndigheder.

Mange møder og demo’er går forud
De mange møder og demonstrationer med ingeniører fra kommuner, staten, borgmestre fra flere større byer, ingeniører fra Vej Fonden og repræsentanter fra Entreprenør Organisationer har givet Fransgård mulighed for at udvikle en ”Trailer Grader” (bugseret planeringsskær), som opfylder de mange ønsker til en sådan maskine i Tanzania.

1000-vis af grus- og jordveje venter
Maskinen, som er blevet fremvist og testet de seneste måneder i Tanzania, har opnået stor interesse hos de forskellige myndigheder og entreprenører, som ser store muligheder i at få repareret de mange tusinde kilometer ubefæstet grus- og jordveje, for langt færre penge end den måde man arbejder på i dag.

Fransgård har arbejdet på at udvikle en løsning, med udgangspunkt i daglige forhold og udfordring der er i et land som Tanzania. Maskinen er konstrueret enkelt og meget robust, nem at betjene for piloten og som kan betjenes af en mindre traktor.

Business Explorer program
Fransgård har lavet aftale med flere lokale firmaer, som kan varetage alt fra opsamling af maskinerne, servicering og reservedele, samt træning af nye piloter. Dette vil give en række nye arbejdspladser i Tanzania, som også er en af grundstenene i et Danida Business Explorer program.

Salgschef Jens Ploug fra Fransgård har været meget glad for samarbejdet med Danida og vil efter projektet er afsluttet, fortsætte med at arbejde hårdt på at få kontrakterne i hus og er netop på vej til at sende endnu en maskiner til Tanzania, for at kunne fremvise og demonstrere den for flere forskellige potentielle bruger og beslutningstagere.

 

-Fransgård ser store muligheder i at forbedre infrastrukturen i Tanzania og på sigt i andre afrikanske lande, hvor vi med hjælp fra de danske ambassader, vil fortælle den gode historie fra Tanzania, siger Jens Ploug.

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: