Frås for 48,3 millioner kroner i Vesthimmerland

Martin Riisgaard Jensen

Martin Riisgaard Jensen

Af: Martin Riisgaard-Jensen, Ranum, Byrådskandidat for Danmarksdemokraterne

Hvis politikerne i Vesthimmerland brugte det samme på administration per indbygger som vores nabokommune, havde vi mere end 48.000.000 kr. til velfærd

De politikere, der nu har flertallet i kommunalbestyrelsen, har ladet udgifterne til administration stige i de 4 år, de har haft magten. Hvis de i stedet havde sænket udgiften til de kolde hænder på rådhusene og andre kommunale huse til det samme som i Jammerbugt Kommune, ville vi hvert år have 48,3 millioner kroner mere at bruge til glæde for borgerne.

Før det seneste kommunalvalg i 2021 var overforbruget i Vesthimmerland til administration i forhold til Jammerbugt Kommune ”kun” på 44,8 millioner kr., og overforbruget er altså øget under den siddende kommunalbestyrelse. Der er siden 2021 indført en 4-dages arbejdsuge i administrationen, hvilket tydeligvis ikke har været gavnlig for effektiviteten.   

Dette frås med borgernes penge skal stoppes. Jeg vil forlange, at vi i Vesthimmerland kan administrere for samme beløb per borger som vores nabokommune. Det millionbeløb, der nu fråses væk, skal bruges på den borgernære velfærd.  

Tallene er fra Danmarks Statistik.

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her:

Farsø Avis
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.