FARSØ: Eleverne i 7. klasse på Farsø Skole fik i sidste uge et anderledes indblik i arbejdslivet, da Vesthimmerlands borgmester Per Bach Laursen kiggede forbi som afslutning på deres projektuge om fremtidig job.
I løbet af ugen havde eleverne været i praktik, arbejdet med forskellige fag og hørt oplæg fra blandt andet en dyrlæge, en politibetjent og en ejendomsmægler. Besøget fra borgmesteren satte punktum for forløbet med et indblik i, hvordan det er at arbejde med politik – og hvordan man overhovedet ender som borgmester.
Ingen uddannelse til borgmester
-Der findes faktisk ikke nogen uddannelse til borgmester, fortalte Per Bach Laursen til eleverne, der lyttede med interesse, selv sidst på en lang skoledag.
Borgmesteren lagde ikke skjul på, at hans egen vej dertil ikke har været snorlige. Han er uddannet landmand og voksede op på en gård, men som ung var det ikke landbruget, der fyldte mest.
-Jeg var mere interesseret i at skrue i knallerter og gamle biler, fortalte han med et smil.
Som skoleelev var han heller ikke blandt de flittigste. Faktisk beskrev han sig selv som en, der ikke var særlig glad for at gå i skole – og som havde svært ved at sidde stille og følge med i undervisningen.
Det ændrede sig dog senere.
Først da han begyndte på landbrugsskole, gik det op for ham, hvor vigtigt det er at kunne læse og regne. Her oplevede han også, hvordan motivation og interesse kan gøre en stor forskel.
-Da jeg fandt noget, jeg virkelig ville, begyndte jeg at gøre mig umage, lød det fra borgmesteren.
En voksende interesse for verden udenfor Danmark – blandt andet inspireret af hans fars ophold i USA – førte til, at han senere selv kom til at bo og arbejde i både England og USA. Her fik han nye erfaringer og et bredere syn på livet.
Budskabet til eleverne var klart: Man behøver ikke have styr på hele sin fremtid i 7. klasse – og man kan godt ændre retning undervejs.
Besøget gav eleverne et ærligt og jordnært billede af, at vejen til arbejdslivet – og selv til en borgmesterpost – kan være både kringlet og uforudsigelig.
Og måske vigtigst af alt: At det aldrig er for sent at finde sin vej.
/cf