HVALPSUND: Der har været mange farlige situationer for fodgængere langs den første del af Strandvejen efter Sundvej.
Strækningen fra Sundvej og frem mod Ovenskovvej er meget befærdet. Ud over at lede frem til det store sommerhusområde, så er det også færdselsåren for dem der skal med Færgen Mary. Det betyder at vejstrækningen er befærdet med både personbiler men også lastbiler der skal med færgen. Senest er også flexparkeringen kommet til, som også tilfører øget trafik til strækningen.
Ønsket om et fortov har været der i flere år, og det har Vesthimmerlands Kommune nu taget til efterretning, særligt efter man selv har besigtiget forholdene.
Fortovet er således kommet i puljen af trafiksikkerhedsprojekter under Teknik- og Miljøudvalget som skal udføres her i 2024. Der er sat kr. 320.000 af til etablering af fortorv på Strandvejen fra Sundvej til Pilevej(Ovenskovvej).
Der er desuden også sat kr. 170.000 af til skiltning og afmærkning ved færgelejet og ved Havnepladsen
/cf