ERTEBØLLE: Som beskrevet her i avisen for to uger siden, så har Ertebølle borger, Jørgen Stenum, taget initiativ til oprettelsen af ”Foreningen af Sure Gamle mænd”.
-Det er virkelig vanskeligt at bevare surheden efter al den interesse der har været – og er, for foreningen, siger Jørgen Stenum og fortsætter:
Vi holdt stiftende generalforsamling den 10. januar og til den var der mødet 20 lokale op. Generalforsamlingen holdt vi i Café Ertebølle, hvor fremtidige møder også forventes at blive holdt.
Til bestyrelsen blev valgt Jørgen Stenum(for 1 år), Jørgen Gravesen (for 2 år), Allan Clausen (for 2 år). Som suppleant valgtes John Thagaard.
Næste møde som finder sted til maj, bliver en såkaldt optagelsesfest. Ifølge vedtægterne skal der også på et tidspunkt uddeles en Surhedspris.
-Der er jo rigelig med kendte emner alene i Vesthimmerlands Kommune så jeg håber emnerne vil tage det, som den spøg det er tænkt som og føle sig beæret, siger Jørgen Stenum.
/cf
