FARSØ: I år finder Lions Club – Thit Jensens populære arrangement ”Smag på Farsø” sted for 8. gang.
Igen er det lokale spisesteder og madleverandører der byder på lækker mad undervejs på den skønne aftentur gennem Farsø by.
År efter år er eventen steget i popularitet blandt deltagere og spisesteder. Sidste år blev der sat loft på antallet af deltagere på 500. Loftet på antallet af spisesteder også nået, nemlig 10.
Birthe Nørgaard fra Lions Club – Thit Jensen fortæller, at man er overvældet over den interesse der er for arrangementet, men af hensyn til alle m.h.t. antal deltagere, antal retter og arrangementets længde, så er vi nået dertil, at vi gerne vil give alle en god, smagfuld og hyggelig aften.
Lions pigerne havde koordineringsmøde i sidste uge, hvor opgaverne blev fordelt. Med syv ganges erfaring, så ved hver især hvad der skal løses.
Billetsalget til ”Smag på Farsø”, der finder sted den 12. juni, starter mandag 12. maj hos Inge & Birthe i Farsø Rådhuscenter. Husk det er først til mølle.
/cf
