Forårsmesse med stand-up i Dronning Ingrid Hallerne

FARSØ: Som noget nyt, står de forretningsdrivende i Farsø, imorgen onsdag, bag en kombineret forårs- og festmesse bl.a. med fokus på forårets højdepunkt for mange unge: konfirmationen.

Ud over masser af inspiration til foråret – og evt. forårets fester, vil man på næste onsdag kunne opleve stand up komikeren Henrik Bruhn på Forårsmessen i Dronning Ingrid Hallerne.

I forbindelse med messen, som finder sted i Dronning Ingrid Hallerne, vil man kunne se forårets nyheder indenfor tøj, smykker, kunstige negle, make-up, moderne eller traditionel borddækning, ligesom der vil være vinsmagning, præsentation af udplantningsblomster til foråret og et væld af gaveideer, heriblandt elektronikvarer og anden interessant inspiration på de mange stande som forretningerne har stillet an.   

Aftenen kommer naturligvis også til at indeholde et forårs modeshow fra forretningerne, ligesom der vil være en lang række konkurrencer med flotte præmier til gæsterne, heriblandt en Ipad.

Som et ekstra underholdende element, entrerer arrangørerne også med et stand-up show af Henrik Bruhn, som de fleste vil kende fra Comedy kuren, hvor han for øvrigt tabte sig 100 kg. Men han blev også tilbage i 2003 tildelt titlen som Danmarksmester i Stand-up comedy og har siden medvirket i stand-up.dk og flere one-man shows.

Med andre ord bliver der rig mulighed for at hente forårsinspiration til tøj, personlig pleje, fest, gaver og andre ting der byder foråret indenfor, ligesom man også kan få rørt lattermusklerne, hvad enten man er ung eller voksen.

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: