Folkeuniversitetet er klar med forårsprogrammet

VESTHIMMERLAND: Foredragssæsonen er i fuld gang og i Folkeuniversitetet Vesthimmerland kan alle deltage.

Eneste ”krav”, er nysgerrighed og interesse for emnerne. Det kommende program dækker bredt inden for områderne kunst, sprog, samfundsforhold, sundhed og natur, lyder fra bestyrelsesmedlem Bente Qvist Kjærgaard, Livø.

Fem foredrag – med vidt forskellige emner
Første foredrag er med journalist, Kristian Sloth, der vil fortælle om den undersøgende journalists moralske dilemmaer, når der skal vinkles hurtigt og skarpt. Også når interviews går helt galt, som fx interviewet med Bertel Haarder, der har lagt navn til Kristian Sloths foredrag, ”Spørg for Satan”.

Gang og vandreture er pt. på listen over danskernes foretrukne motionsformer. Hvad gør det ved vores fysik og psyke og hvor langt skal man egentlig gå, før det har en effekt? Dette og meget mere vil Marina Aagaard, master i fitness, give nogle svar på.

Hvad står sommerfugle og sæbebobler for? Hvilke betydninger kan man lægge i æbler og årstider og hvilken symbolik har de forskellige farver i et maleri? Kunsthistoriker, Mathilde Teglgaard guider gennem kunstens symboler og gør os i stand til bedre at forstå, hvad vi ser.

Lyttere af P1 programmet ”Klog på sprog”, kender sprogforsker Michael Ejstrup, der i foredraget vil gøre os klogere på sprogets mangfoldighed. Vores talte sprog er tæt forbundet med, hvem vi er, men vores forskellige måder at tale på, kan også bidrage til kritik, fordomme og misforståelser. Michael Ejstrup er en sand mester i danske dialekter, som han også vil give adskillige eksempler på.

Sidste foredrag i sæsonen, hvor foråret gerne skulle være på vej, er med Joachim Offenberg, der vil fortælle om din ubegribelige have. I vores haver er der utallige små dyr, som har et fascinerende liv. Du kan høre fortælling om mange af dem og se hvordan de ser ud, og du vil aldrig se på din have med samme øjne igen som før.

Som noget nyt, vil foredragene fra og med denne sæson afholdes i lærerværelset på den gamle skole i Ranum.

-Lokalet passer bedre til antallet af deltagere og der er bedre lyd, siger Bente Qvist Kjærgaard.    

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her:

Farsø Avis
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.