Før-julegave til den kystnære naturbase i Hvalpsund

HVALPSUND: Begejstringen er stor hos Foreningen Vandaksen, Hvalpsund Familie Camping og Naturekspeditionen, da Friluftsrådet netop har sendt en før-julegave på 180.000 kr.

i tilskud til etablering af bålhytte som samlingssted for friluftsliv og naturformidling året rundt, der skal placeres ved den kystnære naturbase, der er beliggende ved Hvalpsund Familie Camping. Målgruppen er lokale borgere, dagtilbud, skoler, turister m.fl.

Flittigt brugt
Naturbasen er et tilløbsstykke og da skoler og større grupper også besøger naturbasen, så har vi brug for et sted, hvor der er overdækket og læ til formidling siger naturvejleder Karin Winther fra Naturekspeditionen, der har udviklet formidlingsstierne både over og under vand.

Naturbasen benyttes flittigt til natur, vand, leg- og lærings-aktiviteter.

Hvalpsund Familie Camping glæder sig også over samarbejdet, da natur, vand, leg- og lærings-aktiviteter er noget som mange familier rigtig gerne vil bruge tid på i fritiden og ferien. Så det passer perfekt i tankerne bag en familiecampingplads, fortæller Sofie og Brian Midtgaard Skov, der gratis stiller faciliteter til rådighed for alle brugere også selvom man ikke overnatter på campingpladsen.

-Vi ser det som et aktiv både for vores gæster og til lokale i Hvalpsund, siger Sofie og Brian Midtgaard Skov

Bålhytte til naturformidling og hængekøjer
Der er i bevillingen lagt særlig vægt på vil være gratis at benytte og offentligt tilgængelig. Bålhytten vil blandt andet blive anvendt til naturformidling og overnatning i hængekøjer.

Nu skal den kystnære naturbase ved Hvalpsund Familie Camping udvides med en bålhytte som kan bruges til naturformidling og til overnatning i hængekøjer.

Formanden bag Foreningen Vandaksen, Jørgen Ørnskov glæder sig også, da foreningen arbejder for at understøtte, skabe, udvikle, motivere og inspirere til unikke kystnære oplevelser, både de naturlige og de natur- og friluftstilbud og initiativer som skabes af lokale aktører.

På trods af den store donation, så kan arbejdet ikke påbegyndes endnu, da de 180.000 kr. dækker 70% af projektet. Parterne bag er derfor gået i gang med at skrive ansøgninger og finde mulige steder at søge de resterende 30%, så den kystnære naturbase kan få et overdækket samlingssted.

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her:

Farsø Avis
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.