Fønix Komfort inviterer til Åbent Hus i anledning af 10 års jubilæum

FARSØ: Farsø afdelingen af Fønix Komfort El-scooter havde den 1.juli 10 års jubilæum. Jubilæet markeres på lørdag med Åbent Hus hos Jens Erik Andersen på Torupvej lige uden for Farsø, som er den lokale forhandler af el-scooterne i Nord- og Midtjylland.

Der er fem forhandlere af Fønix Komfort El-Scootere i Danmark. Fønix Komfort har eksisteret siden 2012. Firmaet startede i 2010 under et andet navn, men fra 2012 har Fønix Komfort selv importeret køretøjerne fra Kina og Taiwan. Jens Erik Andersen blev forhandler af Fønix i 2014. og siden er også hans kone Bodil Thisgaard Andersen blevet tilknyttet afdelingen.

Stor kundekreds
-Der er blevet opbygget en rigtig stor kundekreds, dette tror vi sker ved at være god til at levere en god service til vores kunder. Dette gælder både ved salg, hvor vi ofte kører ud til kunden, for at fremvise. Men også i forbindelse med service, hvor der kan blive stillet et lånekøretøj til rådighed, hvis køretøjet skal på værkstedet for at blive lavet, fortæller Jens Erik Andersen

På værkstedet i Farsø har Fønix Komfort El scooter tre medarbejdere tilknyttet, og en ansat på kontoret.

Mange varianter el-scootere
Fønix Komfort tilbyder elektrificerede køretøjer, lige fra åbne scootere – der også kan anvendes indendørs i hjemmet, til lukkede kabinescootere der kan køre på veje og cykelstier. 

City Cabinoen en populær variant
Jens Erik Andersen, fortæller at Fønix City-Cabinoen er et moderne miljøvenligt køretøj, som henvender sig til flere segmenter, i og med den må køres uden kørekort, og kan køre hurtigere end el-scootere ellers gør.

City-Cabino kører op til 28 km/t, er eldrevet, meget miljøvenlig og kører op til 60 km på en opladning. Den er i Danmark godkendt til en person, men med et sæde bagi er der plads til indkøb eller anden bagage. Den kan henvende sig til personer, der ikke har kørekort, men gerne vil komme rundt i tørvejr selv.

– Endelig er der jo mange ældre der er friske, og her ser jeg City Cabino’en, som et lille frisk køretøj, der er smart, driftssikker og med kabine, således man ikke skal tage hensyn til vejret. Den kan sågar leveres med oliefyr, hvis man ønsker varme i kabinen på kolde vinterdage, siger Jens Erik Andersen.

Som navner antyder, er City Cabinoen aktuel i byer, for den fylder ikke meget, så den er let at komme frem med og let at parkere, og må parkeres, hvor der er plads, uden p-afgift.

-Jeg ved dog, at den også har interesse for mange der bor lidt uden for byerne, og f.eks. har 10-15 km til arbejde eller nærmeste dagligvarebutik. Her vil det også være et perfekt valg, siger Jens Erik Andersen.

Se udvalget af de mange modeller
En elscooter mange ting, og derfor holder Fønix Elscooter i Farsø Åbent Hus for at fremvise et udvalg af de mange modeller i forbindelse med jubilæet.

Men ellers er det normalt Fønix der kommer til kunderne. Det sker med en stor varebil som der er plads til tre til fire scootere i.

-På den måde kan vi komme lige til kundens dør, og vise den scooter frem, som kunden ønsker, siger Jens Erik Andersen.

Som sagt bliver der I forbindelse med Åbent Hus mulighed for at se Fønix brede sortiment, og hvis man har lyst at prøve en, er der også mulighed for det. Hvis man ovenikøbet slår til med et køb på selve Åbent Hus dagen. rafles der om rabatten, lover Jens Erik Andersen.

/cf

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: