Flere offentlige Sankt Hans bål i lokalområdet

FARSØ/HVALPSUND/TREND: Midsommeren er over os og det er i aften, at vi alle samles om Sankt Hans bålene for at synge midsommervisen og lytte til talerne om det aktuelle, men også det mystiske og historiske.

 

Der er arrangeret flere offentlige Sankt Hans bål i Farsø området, som man kan vælge at turnere rundt til – eller samles til sammen med naboer, venner og familie. 


I Farsø by er der Sankt Hans bål med hyggeligt samvær i Søanlægget arrangeret af DDS Spejderne. Aftenens båltaler er Vesthimmerlands Kommunens naturvejleder Karin Winther.  
 

 

Ved Plejecenter Højgården er det traditionen tro Højgårdens Venner, der vil sørge for blus og bål. Her er båltaleren byrådsmedlem Lars Andresen, Hvalpsund.   

 

Men også i vandkanten i Hvalpsund, Ertebølle og Trend er der traditionen tro råhygge ved bålet, hvis flammer spejler sig flot i Limfjordens vand. I Trend er båltaleren justitsminister Søren Pape Poulsen og i Hvalpsund er taleren Jørgen Smed.

  

Også Ullits, Vester Hornum, Vognsild, Østrup, Vesterbølle, Gedsted, Haubro og andre byer og landsbyer har deres egne Skt. Hans bål, der typisk er arrangeret af borger- og beboerforeninger.      

 

Fælles for alle arrangementer er håbet på, at vejret viser sig fra sin smukke side og at det holder tørt til aften, så bålene kan tændes.  


Se her hvor de offentlige Sankt Hans arrangementer finder sted

 

 

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: