FARSØ: Fandrup er på, Ullits er på, men også indenfor byskiltet i Farsø breder fjernvarmens ledningsnet sig.
For 2 uger siden kom fjernvarmen på den østlige side af Røjbækvej.
I stedet for at grave haver, fjerne plankeværk og grave indkørsler op på den østlige del af Mortengade, som den nye ledning skulle føres igennem, så lavede man i stedet en 40 meter underboring. Altså et bor der føres igennem en halv til en meter under jorden.
Operationen er både hurtigere, bedre og billigere end traditionelt gravearbejde. Farsø Varmeværk har prøvet det en gang før. Det var en underboring under Højgårdsvej til det nye sundhedshed, oplyser driftsleder Bo Rasmussen.
Ellers er Farsø Varmeværk ved at forberede til det nye Tulipanhaven II på Tulipanvej. Med de flere forbrugere skal der en større dimension fjernvarmerør til. Det betyder, at der skal lægges et nyt fjernvarmerør i fra Østergade og langs Tulipanvej.
/cf
