Fiskegården med kunst og Spil Sammen Aftener

HVALPSUND: Sammen med foråret melder Fiskegaarden i Hvalpsund sig nu på banen med en hel ny profil.

Fiskegården er andet end fiskesøer, restaurant og butik. Fremover bliver den også stedet for kunst og Spil Sammen aftener.

Først kunst
Allerede i forbindelse med påske vil de smukke, lyse lokaler med udsigt over fiskesøerne, være rammen om en kunstudstilling med ikke mindre end tre vidt forskellige kunstnere.

Udstillingen åbnes 2. påskedag, men inden da har Ingelise Sørensen fra Løgstør, Karin Hermansen fra Arden og Anne Jakshøj fra Frederiksberg hængt en del af deres værker op på væggene i Fiskegaarden.

Så sang og musik
Senere hen på foråret lægger Fiskegaardens indehavere, Lise og Niels Jensen også lokaler til en genoplivning af svundne tiders Spil-sammen aftener på det daværende musik- og spisested, Ertebælgen. Det er da også ægteparret derfra, Lena Pape og Samuel Frederiksen, der med deres erfaringer fra samme steds kunstgalleri har sørget for kontakten til de tre kunstnere, som nu udstiller.

Ingelise Sørensen spræller på lærredet med glade farver og en frodig fantasi. Hun lader sig inspirere af alt hvad hun møder. Rejser i verden og i musikkens verden. Der er slet ingen tvivl om at publikum vil glæde sig over sådanne fantasirejser, når de ser hendes billeder på væggene i Fiskegaarden. Karin Hermansen har haft sit eget galleri i ti år, men har malet det meste af sit voksenliv, ligesom hun også har undervist på både ungdomsskole og aftenskole i sin kunst. Nu giver hun udtryk for sin glæde ved livet bl.a. gennem smukke blomstermotiver på sine lærreder. Anne Jakshøj har sans for både farver og en mystisk, fabulerende stemning i sine billeder. Der er uhørte klange og musikalitet i hendes billeder. En del af baggrunden for, at man kan få glæde af netop Anne Jakshøjs billeder her på egnen er, at hun er datter af en af initiativtagerne til udstillingen, Samuel Frederiksen, så selv om hun kommer langvejs fra er der altså tætte forbindelse til lokalområdet.

Indehaverparret på Fiskegaarden, Lise og Niels Jensen, er nye overfor både idéen med kunstudstilling og Spil-Sammen aften, men glæder sig til at åbne dørene for begge initiativer.

Kunsten altså allerede 2. påskedag, og musikken Store Bededags aften, når der samtidig også er Hvalpsund By Night åbent i den lille fiskerby.

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her:

Farsø Avis
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.