FGU elever udtrykker følelser med udstilling i Rådhuscenter

FARSØ: På linjen Turisme, kultur og fritid på FGU Himmerland i Aars har eleverne i cirka seks uger arbejdet med et projekt, der tager udgangspunkt i menneskets mange følelser – de følelser vi alle bærer på i forskellige perioder af livet.

De ti elever har udfoldet sig kreativt i en bred vifte af udtryk. Der er arbejdet med mange forskellige materialer, teknikker og værktøjer – både fra eget alsidigt værksted og fra lokale genbrugsbutikker.

Hvilke følelser genkender man?
Fantasien har fået frit spil, og måske får man også brug for sin egen fantasi, når man ser udstillingen. Hvilke følelser genkender man selv i værkerne?

Undervejs i projektet har FGU eleverne haft besøg af Headspace – et åbent tilbud for unge, der har brug for nogen at tale med. Derudover samarbejder FGU Himmerland med Barnets Blå Hus, som tilbyder støtte og samtaler til unge, der har behov for det. Det er et tilbud som både FGU og FGU elever sætter stor pris på.

Fernisering torsdag eftermiddag
Projektet kulminerer i en udstilling i den tidligere skobutik i Farsø Rådhuscenter med fernisering torsdag. Kl.15.10 vil der være tale ved Troels Laursen.  Alle er meget velkomne til at kigge forbi og opleve elevernes værker.

Der vil også være en installation på Centertorvet. Udstillingen er kun åben denne dag, men kan derefter ses i butikkens vinduer.

Åbne op for samtaler om det svære
Fra FGU lyder det: – Med udstillingen håber vi at åbne op for samtaler om det, vi alle går og bærer på. At vi tør tale om både det svære og det lette. Det der gør ondt, og det der gør godt. Det vi gerne vil dele – og det vi har brug for at dele. Vi åbner op!.

Foto: FGU Himmerland

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her:

Farsø Avis
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.