FARSØ: I torsdags slog FGU Himmerlands linje ”Turisme, kultur og fritid” dørene op til en udstilling i Farsø Rådhuscenter.
Udstillingen omhandlede følelser – rigtig mange følelser – særligt de svære, som en planche med 160 ord var udgangspunkt for.
Mange var mødt op til ferniseringen, hvor kunstkritiker Troels Laursen, Gl. Ullits holdt åbningstalen.
Det handler om følelser
-Det handler om følelser, og hvad er det egentlig for noget?. Det kan være noget der kan være svært at få hold på. I hvert fald svært at tale om og endnu svære at vise, trods at de er både udenpå og indeni os hele tiden. Følelser er noget mærkeligt noget. Det kan være skamfulde følelser som vi ikke tør eller vil vise andre. Følelser der får os til at føles forkerte – og ved siden af. Det kan også være gode følelser som bare vil ud, såsom forelskelse eller lykkefølelse, som når vi er sammen med familie og venner, når alt er trygt og godt. Følelser har vi hele tiden, døgnet rundt. På mange måder styrer de os og får os til at udtrykke os. Det er det de unge mennesker her har arbejdet sammen med Headspace og underviser Rikke.
Ved at dele – kan vi blive hele
De er dykket ned i det hvad følelser er og kan – og i dette tilfælde hvordan de ser ud. Vi kan med disse kunstværker nu se hvad det er I føler og måske kan genkende det der er så svært at tale om. De følelser vi kan have og går rundt med kan vi med jeres hjælp nu se udenpå. Når vi kan det, kan vi mødes og også tale om det, dele det. Hvis man kan dele det, så er det nok knapt så svært som så. Der er følelser som former os og egentlig også styrer os på godt og ondt. Det er derfor vigtigt at vi taler om dem, viser dem og får dem delt. Ved at dele kan vi blive hele.
Spændetrøjen der låser os fast
Jeg kiggede på nogle af kunstværkerne forleden dag. Jeg vil sige noget om nogle af dem men vil ikke bestemme hvad de går ud på. Jeg vil gerne vise jer nogle, og så kan I spejle jer i dem senere. Der er en spændetrøje – altså en trøje med spænder på. Vi ved jo godt at en spændetrøje er noget der begrænser os og vi ikke kan gøre det vi gerne vil. En spændetrøje kan være de forventninger som familie, venner eller en selv har. Det kan være det der låser os fast.
At være i sin egen boble
Der er også en boble med en landmand i med majsmarker, høns og en hund. Det at man er i sin egen verden kan være en dejlig ting og man fordybe sig, men det kan også være at man ikke kan komme ud i verden. At man går i sin egne boble og ikke har kontakt til den anden virkelighed. Måske fordi man føler sig forkert eller ikke ved hvordan man begår sig ude i verden. Så hvordan får man brudt boblen og hvordan får man lov til at være i en boble så man kan finde sig selv.
Det jeg synes er så godt ved disse kunstværker er at de fortæller mere end en ting.
En rygsøjle behøver støtte
Der er også en rygsøjle. De her papstykker der er bøjet. Den er skrøbelig. Der er en pind der skal hjælpe til. Det kender vi alle sammen at der måske lige er nogle der skal til at støtte os. Så vi kan stå oprejst billedligt talt.
Ophængt af idealer
Der er også et kunstværk der hedder ophængt. Der hænger fire Barbiedukker ophængt i bøjler. At være ophængt kan man være af sit arbejde, hvis man har for meget om ørene, men det kan man også være ophængt af ens egne idealer. For når vi kigger ind i spejlet hvad er det så vi ser ?. Ja, vi vil gerne have den fine krop som de der dukker har. Når de fleste kigger ind i spejlet kommer vi til at tabe dette ideal. Når vi måler os med andre kan vi blive ophængt, udhængt og måske endda komme til at skamme os.
Den flossede bagkant
Så er der et transparent værk. Når man kigger igennem er det faktisk bagsiden der bliver vendt ud. Når vi er transparente og bange for at nogle gennemskuer os. Man finder ud af at vi alle har en flosset bagkant. Når man finder ud af det går an man har flosset bagkant så ser man i værket en engel, altså der er trøst at finde.
Ord vendt på hovedet
Her midt i hænger alle de ord i har arbejdet med. De hænger på en træstamme som er hængt på hovedet. Og igen, det vi ikke kan se og som plejer at være nede under jorden. Det er pludseligt vendt op så vi kan få øje på det der egentlig giver os næring og hvad der får træet til at gro, hvad der får livet til at vokse.
Her kan man se de ord I har arbejdet med. Boblen, sød, fortabt – hvad vil det sige?. At blive misforstået eller selv misforstå noget. Hvad vil det sige at være pæn eller skæv?. De ord I har arbejdet med bliver her vendt på hovedet.
Spejle sig selv i kunst
Her er der et lille billede der hedder knækket. Det giver næsten sig selv. Hvem har ikke prøvet at være knækket. At være pakket ind i vat – er det godt eller skidt?. Man kan også befinde sig i et hajfyldt farvande – det er heller ikke altid lige spændende.
Der er også sten der falder fra hjertet. Man kan også gå rundt i verden som gik man på nåle og ikke rigtig tør tage sin plads der hvor man hører til. Man kan også gå helt i stykker som koppen og alle skårene. På den måde kan I blive ved med at spejle jer selv i de her kunstværker. Den kunst som I nu har lavet det og viser os har en enestående evne til at formidle og vise nogle ting som vi har svært ved at udtrykke med ord. Vi bliver ramt på en anden måde når man ser det. Kunst giver nemlig mulighed for at spejle ens egne følelser i de her værker. Det at sidde og arbejde med at tænke at være i en boble, være transparent og blive gennemskuet, at blive set på med kærlige øjne eller gå rundt i verden på nåle. Det kan være ting vi kan komme til at forstå på en anden måde også om os selv. Det kan give os nogle indsigter og det behøver ikke være de samme, får så kan vi begynde at dele. Nu kan I selv se og jeg vil garantere, at der følelser som I selv vil genkende.
Tusind tak fordi I tør!
Jeg vil gerne sige til de unge. Tusind tak fordi I tør. Det er ret sejt at vise hvad der er indeni. Det er ikke noget vi bruger meget selvom vi deler alle mulige billeder på sociale medier, så er det faktisk kun den fine side vi viser ud. Det der er hæftet på bagsiden og er lidt flosset, det viser vi ikke. Tak fordi I deler, så kan vi også dele.
Elevernes værker vil det være muligt at se i et stykke tid gennem ruden til den tidligere skobutik, og på Centertorvet, hvor et værk om følelser i farver er opsat.
/cf