Festuge i Strandby

STRANDBY: Strandbys årlige byfest – Strandby Festuge tager sin start onsdag aften. Med Strandby IF som medarrangør sammen med Strandby Borgerforening og festens afholdelse på Beach Town Arena – altså Strandby Stadion, kommer man ikke uden om nogle fodboldkampe og andre former for dyster på grønsværen og i festteltet.  

Strandby Festuge foregår på Beach Town Arena

Der lægges ud med Oldboys fodbold
Onsdag aften lægges der ud med Oldboys fodbold. Træningsturneringen vil have deltagelse af fodboldklubberne fra omegnsbyerne og naturligvis hjemmeholdet fra Strandby, så det bliver et rigtigt lokalopgør.    

Samtidig tages der også hul på en anden vigtig turnering, nemlig indledende runde i kortspilsturneringen ”Fedtmule”. Sidste år vandt Jørgen Pedersen. Spændende bliver det om – og hvem der kan vriste vandrepokalen fra ham. Årets vinder findes i finalen på fredag.   

Banko i to varianter
Sidste år kom banko på festugeprogrammet torsdag aften, arrangeret af borgerforeningen. Det havde over 60 deltagere, så det er naturligvis på programmet igen. Der vil være gevinster på rækken og pladen.

Efter de sidste bankogevinster er uddelt vil der være tændt op grillen, så alle kan sikre sig aftensmaden og en fortsat hyggelig aften i teltet.

Også fredag vil der være banko, denne gang gå-banko.

Gå-banko foregår ad en naturskøn rute ned mod fjorden og Myrhøj Camping.  Ruten er ca. 2,5 km og undervejs skal der findes tal. Ruten er ikke længere end alle kan være med – stor som lille. I mål er der gevinster.

Mere fodbold
Fredag aften vil der være mere fodbold på programmet. Her afholder Strandby IF’s serie 5 hold en sommerturnering. Turneringen består af fem lokale klubber, hvor alle spiller mod alle.

Ud over årets fedtmulemester skal findes fredag aften, så vil der også være en dartturnering. Mon sidste års dartmester Caroline Pedersen kan genvinde titlen ?.

Lørdag er der en del på programmet. Strandbys veteraner lægger ud med en opvisningskamp. Om eftermiddagen spiller Strandby IF’s gamle Serie 3 hold en opvisningskamp mod et lokalt hold

Også for børn
Under hele festugen vil der være hoppeborg lige ved siden af festteltet. Ud over børnene gerne må deltage i gå-banko, så der er også tilrettelagt en skattejagt for dem lørdag eftermiddag. Her skal der findes poster rundt omkring på stadion.     

Lørdag eftermiddag vil der også være besøg i festteltet af Nørkleklubben, som vil vise hvad de har fremstillet.  

Fest og god mad
Efter en god gang eftermiddagskaffe med kage lørdag eftermiddag lades der op til den store finale på festugen.

Lørdag aften sluttes der nemlig af med teltmiddag bestående af helstegt pattegris m. tilbehør og en efterfølgende svingom til dansemusik fra Ronald Lund.

LÆS mere og Strandby Festuge her

/cf

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her:

Farsø Avis
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.