test

Fem festlige havnefestdage

HVALPSUND: Et fantastisk flot sommervejr og et godt og underholdende fem dages program, gjorde dette års udgave af Havnefesten i Hvalpsund til et sandt tilløbsstykke.

Plankeslagsmålet er et af Havnefestens store publikumstræffere. Her ses årets to vindere Michelle Nielsen og Bo (Taxa) Pedersen, der forøvrigt begge var forsvarende mestre.

Hvalpsund Havnefest trækker folk fra nær og fjern. Her på det populære kræmmermarked, der i år var fyldt til sidste plads med 72 kræmmere.

En nyhed på programmet, som blev en kæmpesucces: Tyroleraftenen, torsdag aften, som havde stor tilslutning og barpersonale i de orginale dragter.

Publikumsinteressen viste sig allerede på festens førstedag, hvor 215 ivrige spillere var bænket til bankospil i det store festtelt. 

Dagen efter fortsatte festlighederne med Hvalpsund Løbet med 214 deltagere, hvilket ganske vist deltagermæssigt desværre betød 60 færre løbere til en rask motionstur på den 6,7 km lange rute gennem Hvalpsund, i forhold til sidste år.

Efter løbet var der inviteret til After Ski og Tyrolerfest i festteltet, hvilket blev en så stor succes, at en lignende temafest skal forsøges igen næste år, lyder det fra Havnefestudvalget

72 kræmmere
Da kræmmermarkedet åbnede fredag formiddag, kunne en glad formand for Hvalpsund Borgerforening, Ole Randrup fortælle at Kræmmermarkedet var fyldt til sidste plads, og sågar med yderligere kræmmere på venteliste.    

Havnefestens havnemiddag fredag aften samlede omkring 100 til spisning og til det efterfølgende bal med Pia og Far, rundende antallet af gæster i teltet de 300.  

Lørdag aften deltog ca. 225 i de unges aften med diskotek og strip. For de voksne bød det meste af lørdagen også på musik i lange baner, lige fra sangerinden Lonnie, til Erik’s og Ole’s duo.  

Optog med opfindsomme indslag
Lidt færre deltagere optoget, var der i optoget søndag eftermiddag i forhold til tidligere. Til gengæld havde samtlige deltagere gjort meget ud af indslagene, og bød på mange opfindsomme indslag.

Som sædvanlig havde rigtig mange taget opstilling langs ruten fra Lystbådehavnen til Hvalpsund Hallen og videre af Tingvej og Sundvej til endestationen ved Færgehavnen. Til at føre optoget an, kørte showbandet fra Løgstør i spidsen.  

En dommerkomite udpegede årets vindere. Det blev indslaget med Askeskyen, fremført a Lord Nelsons tøser, der løb med 1. præmien på kr. 1.500. 2. pladsen og kr. 1.000 gik til Lord Nelsons herrer, der havde inviteret til Tyrolerfest. 3. pladsen gik til Hvalpsund Færgekro’s Brødrene Bisp I børneoptoget blev Entreprenør Schou vinderen.        

Et andet af Havnefestens populære indslag fulgte senere søndag eftermiddag, nemlig Plankeslagsmålet. En dyst for piger og drenge, hvor taberne naturligvis må se sig hensat til en tur i havnebassinets uklare vand.

Det blev som sædvanlig en underholdende udgave af plankeslagsmålet med kostymer og ture i vandet inden årets vindere blev fundet. Bo Taxa Pedersen forsvarede titlen i herreafdelingen for fjerde gang i træk. Også på damesiden forsvarede Michelle Nielsen sin titel som plankeslagsmålsvinder efter mange bask med de våde stofsække, som våben på den glatte planke lagt ud mellem havnemolen og en fiskekutter.                        

Overskud til fordel for byens ungdom  
Med den gode tilslutning til Havnefesten er Havnefestkomiteen og dermed Hvalpsund Boldklubs Støtteforening sikre på et pænt overskud til ungdomsarbejdet i klubben.

Det samme er Hvalpsund Borgerforening, hvis overskud vil gå til indkøb af to nye porte til deres opbevaringshal og til legepladsen på Havnepladsen.          

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: