Fastelavn på Vester Hornum Skole

VESTER HORNUM: På Vester Hornum Skole blev der traditionen tro fejret fastelavn.

Alle klasser fra 0. – 9. klasse deltog, og hertil kom 47 børnehavebørn fra skolens tilhørende landsbyordning – i alt omkring 200 børn.  

Efter fælles morgensamling, hvor der blev sunget fastelavnssange, gik alle til Vester Hornum Hallen, hvor ”slaget skulle stå”.
 

Mange havde benyttet lejligheden til at klæde sig fantasifuldt ud. En særlig modig elev havde ligefrem klædt sig ud som en tønde. Heldigvis blev forvekslinger med de rigtige tønder undgået. Disse endte efter mange slag alle som pindebrænde.  
 

Som afslutning blev der naturligvis kåret et antal konger og dronninger. Der var en god stemning under arrangementet, og der vil forventeligt blive tale om en gentagelse i næste skoleår.

 

 

 

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her:

Farsø Avis
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.