Farsøs nye elektroniske gavekort er klar

FARSØ: Farsø Handelsstandsforening har gennem længere tid barslet med en elektronisk udgave af deres gavekort til brug i medlemsbutikkerne.

Farsø Handelsstandsforenings medlemsbutikker er klar til Farsøs nye elektroniske gavekort. I går blev de sidste instrukser til brug af kortet givet til butikkernes personale, som var mødt frem i Thit Salen i Dronning Ingrid Hallerne

I næste uge er det så vidt – det elektroniske gavekort til Farsø er en realitet. Her kan kunderne få udstedt et gavekort, som kan bruges som købekort i de foreløbigt 40 medlemsbutikker, som har valgt at tage imod gavekortet.

Gavekortene kan udstedes to steder i byen, nemlig hos Rabøl Bøger & papir i Farsø Rådhuscenter og hos Sparekassen Farsø. Her kan man få indsat et valgfrit beløb på det elektroniske gavekort, som herefter straks kan tages i brug i byens butikker som købekort. 

Man kan betale med gavekortet i butikkernes almindelige dankort-terminaler, ligesom man kan det med andre betalingskort. Forskellen er bare, at man står med gavekort, som man ikke nødvendigvis selv har indsat penge på, da det kan være blevet givet som gave eller vundet som en gevinst.

I går var medlemmerne af Farsø Handelsstandsforening indkaldt til at såkaldt kick-off møde for gavekortet. Formålet var at instruere butikkernes personale i de sidste praktiske ting omkring kortet, inden gavekortet altså kan tages i brug i næste uge.

Det blev en udførlig instruktion til kortet af SparXpress, som har leveret den tekniske del til kortet. Design og gavekortomslag har Handelsstandsforeningen til gengæld selv stået for i samarbejde med Rabøl Grafisk Produktion. Som man vil kunne, har det grønne gavekort fået et motiv af vandmøllen i Farsø søanlæg, som sit særlige kendetegn.

 

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: