FARSØ: Farsø har i flere år sukket efter erhvervsgrunde, for der har ifølge Vesthimmerlands Kommunes officielle salgsliste, kun været en erhvervsgrund at vælge imellem. Nemlig en erhvervsgrund på Søndergården 30.
Den er nu solgt og har indbragt Vesthimmerlands Kommune små kr. 200.000. Det fremgår af seneste møde i Økonomiudvalget, hvor beløbet er indtægtsført.
Grunden er solgt til Vogngården v. Martin Granfeld som også ejer nabogrunden Søndergården 13.
Dermed trænger Farsø nu i den grad til nye erhvervsgrunde, for at nye og flere erhvervsvirksomheder i det hele taget har mulighed for at etablere sig i Farsø.
Det tidligere Farsø Erhvervsråd har påpeget manglen på erhvervsgrunde i Farsø overfor kommunen gennem flere år, uden det dog har ført til noget.
På kommunens uofficielle liste står dog et par ledige mindre matrikler mellem genbrugspladsen på Røjbækvej og Svoldrupvej, udlagt til mindre serviceerhverv. Men det er kun hvis man ved det.
/cf
