FARSØ: Selvom temperaturen for årstiden stadig er lun, så siger kalenderen altså, at vi er nået ind i efteråret.
Derfor inviterer Farsøs butikker til efterårssalg de næste dage hvor de nye efterårsvarer vises frem. Hertil vil der naturligvis også være gode tilbud, som gælder fra torsdag til lørdag. Bemærk Farsø Rådhuscenters butikker vil have åben til kl. 15.00 lørdag.
LÆS EFTERÅRSSALG AVISEN HER og spot efterårsnyhederne.
Efterårshygge på Centertorvet
Ud over efterårsvarer i butikkerne kan man også glæde sig til andre sæsonaktuelle ting, såsom gratis frugtposer, smagsprøver på hjemmelavet sønderjysk æblekage og kryddersnapse.
Torsdag vil man således kunne møde Brovejens Frugtplantage med friskplukkede æbler og pærer fra plantagen i Korsø ved Aalestrup. Der vil også blive solgt most. Det er også Brovejens Frugtplantage der har 125 gratis frugtposer med som uddeles efter først til mølle … fra kl. 13.00
Brovejens Frugtplantage vil få selskab på Centertorvet i Farsø Rådhuscenter af Hessels Snapselaug og Hessels Køkkenpigelaug. Snapselauget vil have sæsonaktuelle smagsvarianter med og hos køkkenpigelauget kan man smage hjemmelavet sønderjysk æblekage og hjemmelavet fedt smurt på hjemmebagt brød.
Fredag eftermiddag kan man møde Lions Club – Thit Jensen pigerne på Centertorvet hvor de vil servere kaffe og kage, så længe lager haves.
Også for børn
Efterårsdagene er også for børn. Fredag og lørdag er der indrettet en NERF skydebane i Brugsens tidligere lokaler i Farsø Rådhuscenter. Her kan børn sigte efter figurer på flere baner. Der vil være opsyn fra voksne, og der er sat en aldersgrænse på, at man skal være min. 6 år for at kunne deltage i den gratis aktivitet. Børn vil også blive budt på et gratis krus popcorn.
For kreative børn vil der lørdag være KREA værksted på Centertorvet. Her kan de helt gratis lave deres egen efterårsdekoration af de materialer der findes i KREA værkstedet.
Udstillinger på Centergangene
Når man ankommer til Farsø Rådhuscenter vil man også bemærke at der står udskårne græskarhoveder på Centergangene. Bag disse står Farsøs to spejdergrupper DDS-Spejderne og KFUM Spejderne. De har hver især brugt en aften på at udskære hovederne. Kom og se hvor flotte de er blevet.
Den lokale bilforhandler, MTH – Biler tager også centergangene i brug. Flere biler vil blive kørt ind i centret til udstilling. Er der brug for en bilsnak, kan man torsdag eftermiddag fra kl. 14.00-17.00 møde MTH Biler i det historiske lokale overfor Normal i Farsø Rådhuscenter.
Vel mødt til efterårsdage i Farsø !