Farsø Skole fejrer 100 års jubilæum

FARSØ: Elever der går på Farsø Skole kan formentlig slet ikke forstille sig hvordan skolen kan være 100 år gammel.

Det kan man i og for sig godt forstå, for den oprindelige skolebygning fra 1925 findes slet ikke mere. Bygningen mod Skolegade blev nedrevet i 2001, og blev erstattet af en helt ny moderne fløj.

Det sidste billede af den gamle inspektørbolig (den oprindelige Farsø Skole fra 1915) i Skolegade. Omkring 1960 blev der indrettet lærerværelse i den vestlige ende. Da skoleinspektør Tom Christensen flyttede ud, blev der indrettet børnehaveklasse og senere biologilokale i huset. I kælderen var der en overgang fotolokale. Der var en kort overgang kontor for folkebibliotekaren i den vestlige ende.Foto: Lokalhistorisk Arkiv for Farsø og Omegn.

Fra mindre byskole til Vesthimmerlands næststørste
Fra at være en mindre byskole i 1925, der faktisk erstattede Farsø’s oprindelige skole fra 1880 i Vestbyen, med et enkelt klasseværelse, een lærer og hverandendags undervisning, voksede skolen sig langsomt større og fik flere klassetrin

Senere hen blev den en overbygningsskole, hvor elever fra landsbyskolerne kom ind efter grundskolen. Det var fra Hvalpsund og Ullits (efter 6-7 klasse), Strandby og Vester Hornum (eft. 9 klasse)

Frem til midten af 1970’erne var det muligt at tage realeksamen på Farsø Skole. Den blev herefter erstattet af 8, 9. og 10. klasse. Der var 10.klasse på Farsø Skole frem til 2008.

I dag er Farsø Skole Vesthimmerlands Kommunens næststørste skole. Den er folkeskole for 0. – 9. klassetrin. Den har en modtageklasse for udenlandske børn, en A-klasse for elever med opmærksomhedsforstyrrelser, herunder adhd og AKT+, for elever med alvorlige AKT-problematikker. Fra dette skoleår huser Farsø Skole desuden K-klasserne som er et specialtilbud for elever, der primært har diagnoser inden for autismespektret.

Herudover har Farsø Skole også SFO for eleverne fra 0.-3. klassetrin. SFO er opdelt i to afdelinger: Kometen og Pluto.

Skolen fejres på fredag
På fredag fejres Farsø Skoles 100 års jubilæum på sin nuværende adresse. En adresse, der med skolens vækst, har bredt sig til en stor del af området mellem Skolegade og Stationsvej – og nu med K-klasserne også mod hovedgaden (Søndergade).

Alle er velkomne til at kigge forbi
Jubilæet fejres først på dagen af skolens elever og personale. Om eftermiddagen er alle andre med interesse for skolen, f.eks. som tidligere elev velkommen til at kigge forbi. Der vil være rundvisninger på skolen, en historisk udstilling om skolen lavet af Lokalhistorisk Arkiv for Farsø og Omegn, ligesom der vil blive budt på jubilæumskage.

Se udstillingen om Farsø Skole. Lokalhistorisk Arkiv for Farsø og Omegn har lavet en udstilling om Farsø Skole med historie, avisudklip og ikke mindst masser af klassebilleder og billeder af lærerstaben. Hvis du har gået på skolen – eller arbejdet på skolen, vil du temmelig sikkert være med på et af billederne.

/cf

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her:

Farsø Avis
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.