FARSØ: Det bliver i den grad festligt, når Farsø Rådhuscenter fylder 35 år i disse dage. Og ekstra festligt fordi der åbner en ny butik i centret – nemlig butikken Normal.
Det er timet således, at Normal har åbningsfest, på fødselsdagens første dag, torsdag.
Fødselsdagen byder på fire dage i træk med fuld smæk for skillingen både hvad angår fødselsdagstilbud i butikkerne og de aktiviteter og konkurrencer der er på programmet.
40 sider fyldt med tilbud
Der er udsendt en fødselsdagsavis, der er fyldt med tilbud, der er værd at køre langt efter.
Så det er ikke så underligt, at fødselsdagsavisen er omdelt til alle husstande i Vesthimmerland. For hele Vesthimmerland er inviteret til 35 års fødselsdag i Himmerlands største butikscenter.
LÆS FØDSELSDAGSAVISEN HER
Og der er virkelig gjort noget ud af det! Butikkerne har købt partier af varer hjem specielt til fødselsdagen, som der gives særlig fødselsdagsrabat på, så det er med at slå til !.
Man vil også bemærke at tallet ”35” går igen i rigtig mange fødselsdagstilbud i butikkerne.
Besøg endelig også butikkerne udenfor centret, de har også valgt at være med, med rigtig gode tilbud.
Så tag turen til Farsø og gør en rigtig god og festlig handel !
Åbningsfest for Normal
Kl. 9.30 torsdag går det løs. Alle butikker slår dørene op til masser af fødselsdagstilbud. Men en butik vil nok have særligt fokus, nemlig Farsø Rådhuscenters nye butik Normal, som åbner denne dag.
LÆS PRÆSENTATIONEN AF NORMAL FARSØ OG BUTIKSCHEF HEIDI RASMUSSEN HER
Det skal naturligvis fejres. Det bliver det i den grad hele torsdag frem til kl. 21.00 med bl.a. goodiebags til de første kunder i Normal og 300 portioner gratis kaffe med brunsviger serveret på Centertorvet. Og ikke mindst skal alle naturligvis stifte bekendtskab med Farsøs nye butik.
Åbent til kl. 21.00 torsdag
Alle butikker i Farsø Rådhuscenter vil have åbent til kl. 21.00 torsdag aften, så der kan blive taget fat på alle de ”vilde” fødselsdagstilbud i butikkerne. ”Vild” skal i øvrigt tages bogstavligt, idet NordVestHimmerlands Jagtforening tager opstilling i Farsø Rådhuscenter, torsdag aften fra kl. 17.00, for at fortælle om det at være jæger, og hvad der må skydes. Der er ingen våben med, men til gengæld masser af god info, smagsprøver, udstyr, trofæer, udstoppede dyr og følekasser til børn.
Torsdag aften vil der ved aftensmadstid også være god grund til at slå sig ned på Centertorvet til en fødselsdagsmenu, serveret af Den Gode Smag, nemlig marineret kamfilet m. flødekartofler og salat til kun kr. 35. Bemærk, at der ”kun” er 135 portioner. Så vær på plads kl. 17.30.
I øvrigt er der ingen grund til at tage sulten hjem fra Farsø, for alle dage vil der være mulighed for at få menuer, kaffe og kage på Centertorvet fra Den Gode Smag, eller en hurtig Hot Dog hos Center Kiosken.
Demo og kundeaften i udvalgte butikker
Torsdag og fredag har flere butikker inviteret konsulenter, fra de firmaer de handler med, til Farsø for at vise kollektioner, demonstrere produkter og servere smagsprøver. Læs mere herom i Din Tøjmands, Matas og Kop & Kandes annoncer i denne avis.
Ballongaver for kr. 13.500
Handler du fredag, hvor butikkerne har åbent til kl. 17.30, og bonen lyder på min. kr. 300, – fra en handel i en af centrets butikker, så har du muligheden for at få at vinde et ballongavekort. Det foregår på den måde, at du viser din bon på over kr. 300,- på Centertorvet. Det giver dig rettigheden til at trække en ballon ned fra glaspyramiden over Centertovet. Når ballonen sprænges vil det vise sig, om du har vundet et gavekort på kr. 200, 150 eller 100 kr. Der vil være gevinst på ¼ del af ballonerne. Der vil være ballongavekort for samlet kr. 13.500 til Farsø Rådhuscenters butikker.
Othellolagkager og blomster til KUN kr. 35
Lørdag formiddag er der mulighed for at få en Othellolagkage med hjem til eftermiddagskaffen og/eller et bundt blomster med hjem til vasen efter en god shoppedag i Farsø. Om du vælger det ene eller det andet er prisen KUN kr. 35,- hvilket er langt under normalprisen. Så det er med at være på plads. Kl. 10.00 går salget i gang af de 135 bundter blomster fra Blomsterforretningen Farsø. Fra kl. 11.00 er det de 200 stk. Othellolagkager fra Nørregades Bageri det gælder. Salget foregår på Centertorvet – så længe lager haves, og det er de lokale Lions Club –Thit Jensen piger, der hjælper Farsø Rådhuscenter med salget.
Skrab & Vind for kr. 13.000
Handler du søndag, hvor butikkerne har åbent til kl. 14.00 og bonen lyder på min. kr. 300, – fra en handel i en af centrets butikker, så har du muligheden for at ”Skrabe og vinde” et gavekort på kr. 100,- til en af centrets butikker. Bonen viser du ved legelandet, hvor du kan få et af de i alt 500 skrabelodder udleveret. På de 130 af dem er der gevinst, nemlig gavekort på kr. 100,- til butikkerne i Farsø Rådhuscenter. Der er samlet gavekort for kr. 13.000 – og husk du må gerne deltage flere gange.
Alle 4 dage legeland for børn
Centerfødselsdagen er i den grad også for børn
Alle dage er der indrettet et legeland for børn i den tidligere Brugsen i centret, med hoppeborg, rodeotyr og bungeerun. Der vil være opsyn af voksne i legelandet, således at mor og far kan gå på shopping, imens børnene boltrer sig. Bemærk legelandet lukker en halv time før butikkerne.
Skattejagt for børn – lørdag og søndag
Lørdag og søndag udvides børneaktiviteterne med en skattejagt i centret, hvor børnene skal finde dyreskilte med bogstaver. Skattekortet udleveres i legelandet. Der er 50 skattekort både lørdag og søndag, og der er naturligvis en præmie hvis man løser kodeordet. Ellers er der et krus popcorn.
/cf